typer EU-regler og tillige lægge vægt på, hvor sandsynligt det er, at afgørelsen bliver forkert, hvis EU-regler ikke inddrages. Der er f.eks. forskel på, at en voldgiftsret undlader af egen drift at begive sig ind i en kompliceret statsstøtteretlig vurdering, og på, at den undlader selv at inddrage det EU-retlige forbud mod nationalitetsdiskrimination i fortolkningen af en aftale, som er åbenlyst nationalitetsdiskriminerende.

Herudover bør voldgiftsretten lægge vægt på, om en afgørelse, der ikke inddrager EU-retten, løber en væsentlig risiko for at blive underkendt ved en evt. efterfølgende domstolsprøvelse, jf. for dansk rets vedkommende voldgiftslovens § 37, stk. 2, litra b, og § 39, stk. 2, litra b. 255 Det er i den forbindelse flere steder i den internationale voldgiftsretlige litteratur blevet fremhævet, at grundlæggende voldgiftsprincipper i sig selv tilsiger, at en voldgiftsret på eget initiativ inddrager ufravigelige EU-regler, når blot voldgiftsretten forinden har hørt parterne herom. For da domstolene under en sådan prøvelse af en voldgiftskendelse må vurdere, om voldgiftsretten groft og åbenbart har tilsidesat EU-retten, kan voldgiftsrettens inddragelse af ufravigelige EU-regler udgøre en forudsætning for, at voldgiftskendelsen ikke senere risikerer at blive underkendt. Bl.a. ICCs Rules of Arbitration art. 41 indeholder en klausul om, at voldgiftsretten skal søge at udforme sin voldgiftskendelse således, at den kan håndhæves. Der kan derfor argumenteres for, at voldgiftsretten allerede af den grund ikke bør forbigå grundlæggende EU-regler, der oplagt vil indebære, at voldgiftskendelsen vil kunne underkendes ved en efterfølgende domstolsprøvelse. 256