At der kun stilles lovreguleret mægling til rådighed ved domstolene, er heller ikke hensigtsmæssigt i internationale sager. I sådanne sager tilstræber den udenlandske part som oftest helt at fravælge domstolene i modpartens hjemland.

Disse ovennævnte bemærkninger munder ud i det spørgsmål, om der ikke her foreligger et eksempel på en opgave, som ikke bør løses i offentlig regi. Det er i hvert fald min påstand, at den anførte form for mægling i kommercielle tvister vil foregå mere optimalt, hvis reglerne om retsmægling blev erstattet af en ordning, hvorefter det – inden for en lovgivningsmæssig ramme – er overladt til parterne at træffe nærmere aftale om, hvordan mæglingen kan gennemføres mest hensigtsmæssigt.