hævedes af Hjejle, at »man i første række (må) holde sig til den konkrete fortolkning af den foreliggende opmandsklausul«. Det er givet det korrekte udgangspunkt.

Som den udfyldende regel herom udtalte Hjejle videre i 1947 s. 112, at »Parternes Hensigt med at vælge – eller at give VM Ret til at vælge – en Opmand vil normalt ikke være at vælge Enedommer, der suverænt skal afgøre Sagen, hvis de to første er kørt fast, thi saa kunde de lige saa godt vælge ham med det samme og ikke gaa den Omvej, først at lade de to VM forsøge, men Hensigten maa være at træde til for at bringe Voldgiften over det døde Punkt, naar de to, paa hvis jugement, de først og fremmest forlader sig, og som de betragter som Garanter for et fornuftigt, tilfredsstillende Resultat, ikke kan naa til Enighed. Meningen med at skubbe Tredjemand ind i Forholdet er da: at naa til Resultat og naa det i saa nær Tilknytning som muligt til Parternes egentlige Tillidsmænd, Voldgiftsmændene«. Dette gentog Hjejle ordret (om end retskrivningsmæssigt opdateret) i 1987 s. 93. Hjejle finder med andre ord, at en opmands rolle som udgangspunkt er som en referee.

Dette kan ikke (længere) tiltrædes.

Siden Hjejles fremstilling fra 1947 er begrebet opmand som anført indarbejdet i bkg. nr. 59 af 19. juni 1973 om Den europæiske konvention om international handelsvoldgift (Genève-konventionen af 1961) i en betydning svarende til AA96, jf. citatet fra Hascher om forarbejderne hertil. Det må anses for klart uhensigtsmæssigt og endvidere ikke tiltænkt, om begrebet opmand deklaratorisk skulle have forskellige betydninger i dansk voldgiftsret alt efter, om der er tale om et tilfælde inden for eller uden for den nævnte bekendtgørelses virkeområde.

På baggrund af særligt Genève-konventionens bestemmelser bør det nuværende udgangspunkt i dansk voldgiftsret derfor være, at en opmand har samme funktion som en umpire efter engelsk ret, således at opmanden bliver enevoldgiftsdommer i tilfælde af, at de to partsudpegede voldgiftsdommere ikke kan nå til enighed. Opmanden træder til og erstatter de partsudpegede voldgiftsdommere, såfremt og når en uenighed mellem de partsudpegede voldgiftsdommere opstår.

Det nævnte udgangspunkt bestyrkes, hvor der er tale om oversatte versioner af engelske kontrakter eller inden for retsområder, som er domineret af engelsk ret, men bør af retssikkerhedsmæssige grunde gælde generelt.

Begrebet »opmand« oversættes i Gyldendals dansk-engelske ordbog med »umpire«.