Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

ke undtagelsen i stk. 2 og dermed være forpligtet efter stk. 1 til at betale en godtgørelse ved fratrædelsen?

EU-Domstolen svarede på dette spørgsmål i sagen om Ajos A/S fra Vejle, C-441/14, og svaret var ret kategorisk: Selv om det er en fortolkning mod lovens ordlyd, skal danske domstole fortolke den danske regel (i dette tilfælde altså: undlade at anvende reglen), hvis reglen er i strid med EU-retten. Den virksomhed, her Ajos A/S i Vejle, der for en årrække siden havde undladt at betale godtgørelse til en fratrædende funktionær, der herefter gik på folkepension, skulle altså alligevel betale godtgørelsen, fordi det ville være i strid med EU-reglen at undlade dette, idet der i så fald ville foreligge forskelsbehandling pga. alder.

Højesteret svarede på spørgsmålet med UfR 2017.824 H. Svaret var, at ingen af de danske fortolkningsmetoder (formodningsreglen etc., der ellers kan bruges til at slå bro mellem internationale forpligtelser og indre dansk ret), kunne bringe den dagældende danske lovregel i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet som fortolket af EU-Domstolen, og at der derfor forelå en contra legem-situation, dvs. hvor det ville være nødvendigt at fortolke den danske lovregel imod dens ordlyd. Højesteret fandt, at den danske tiltrædelseslov til EF/EU ikke indeholdt hjemmel til i en tvist mellem private at lade det uskrevne EU-princip om forbud mod forskelsbehandling pga. alder fortrænge den dagældende regel i funktionærloven.

Dette giver anledning til tre indledende bemærkninger:

1 Grundrettighederne er retskildemæssigt på niveau med den primære EU-ret på traktatniveau, mens direktivkonform fortolkning knytter sig til den sekundære (afledede) EU-ret. Alligevel er det sædvanligt at behandle spørgsmålet om direktivkonform fortolkning først.
2 Det er ikke nok at behandle, hvad EU-Domstolen kræver af nationale domstole med hensyn til EU-rettens gennemslagskraft. Det er også væsentligt at redegøre for, hvilke muligheder og rammer der er i dansk ret for domstolenes sikring af denne gennemslagskraft.
3 De særlige problemer i Ajos-sagen skyldes som bekendt, at den ikke drejer sig om retsforholdet mellem stat og privat (det vertikale niveau), hvor det er enklere at give en borger eller virksomhed dennes ret over for det offentlige, jf. som nævnt UfR 2014.1119 H. Ajos-sagen drejer sig om retsforholdet mellem to private (det horisontale niveau). Den ret, domstolene giver den ene, udløser samtidig en pligt for den anden, og det kræver hjemmel at pålægge en borger eller virksomhed en pligt.