gel til en grundlæggende rettighed (a constitutional principle). 483483. »The ECJ Decision in Mangold« i Industrial Law Journal (2006) s. 329-341, særligt s. 335. Domstolen forlader reelt sondringen mellem vertikal/horisontal direkte virkning, og den sammenroder spørgsmålet om direkte virkning med spørgsmålet om direktivbestemmelsers indirekte virkning gennem EU-konform fortolkning af national ret. 484484. Common Market Law Review (2006) s. 1-8, særligt s. 8. Domstolen har indirekte lagt afstand til Mangold, idet relevante domme afsagt mellem Mangold og Dominguez ikke har henvist til præmis 74-77 i Mangold. 485485. Ølykke & Tvarnø, anførte sted., særligt s. 425, med henvisning til følgende mellemkommende, relevante domme: Palacios, C-411/05, Bartsch, C-427/06, Age Concern England, C-388/07, Hütter, C-88/08, Wolf, C-229/08, og Petersen, C-341/08. – Som den tyske forfatningsdomstol noterer sig (pr. 32) i sin dom af 6. juli 2010 (2661/06), som jeg omtaler nærmere nedenfor, bekræftede EU-Domstolen imidlertid i Kücükdeveci, C-555/07, hvad Domstolen havde udtalt i Mangold om en almindelig EU-grundsætning om forbud mod aldersdiskrimination. EU-Domstolen ophøjer reelt en direktivregel til en grundrettighed. 486486. »The ECJ Decision in Mangold« i Industrial Law Journal (2006) s. 329-341, særligt s. 335. Det er meget vidtgående at anvende et generelt princip som afsæt for at tilsidesætte national ret. 487487. Jf. generaladvokatens forslag til afgørelse (pkt. 91-98 og 115-126) i Dominguez, C-282/10.
En del af kritikken kan være rigtig, men den er – som det også lægges til grund af den tyske forfatningsdomstol i dennes dom af 6. juli 2010 – dog ikke så væsentlig, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Domstolens retsopfattelse i Mangold. Domstolens retsskabende virksomhed er velkendt af alle.
Andre dele af kritikken må efter min opfattelse afvises. Dette gælder fx, at der skulle være noget kritisabelt i at anvende sekundær EU-ret som ’løftestang’ til udvikling af generelle principper på traktatniveau. Jeg har analyseret dette sammen med Steen Treumer allerede i UfR 2002 B s. 60 ff. (om EU-rettens løftestangsprincip) og tilsvarende i European Law Review (2003) 28(1):124: Treumer/Werlauff: »The leverage principle: Secondary Community Law as a lever for development of Primary Community Law«, med en række eksempler fra Domstolens praksis på brugen af løftestangsprincippet. Den engelsksprogede version af artiklen har vundet udbredt citering i retslitteraturen, og opslag på Google viser, at der ikke synes at være fremkommet væsentlige modhold.