cipiel betydning. Utilgængeligheden kan have mange forskellige ansigter, og disse kan være teknologisk betingede, og de kan være retlige. I nogle tilfælde er det reguleringsgenstanden, der ikke har retlig karakter, som medfører utilgængeligheden, således som det er tilfældet for i hvert fald dele af it-teknologien. Rettens evne til at beskrive og indkredse sit tema bliver udfordret, og der sættes spørgsmålstegn ved en ide om, at alt lader sig retligt regulere. Dette er det dramatiske scenario, som ligefrem indicerer, at der kan foreligge en retlig impotens. Pointen i det forudgående er, at man ikke behøver at gå så langt for at nå til situationer, hvor der opstår store og centrale forståelsesproblemer. Det er måske ikke altid de teknologisk baserede systemer, som aktualiserer beskrivelsesproblemet, men de er dog alligevel en del af forståelsen, der ligesom melodien kan blive væk.

For den almene eller den demokratisk funderede oplevelse af retten er den manglende forståelse et centralt problem. Kun i festtalens univers er det et problem, at »folket« ikke kan forstå retten, fordi man må erkende, at således vil det altid være. Så snart den samfundsmæssige tilværelse kompliceres, mister også retten sin uskyld og bliver kompleks og dermed ikke forståelig. Det er derfor ikke borgerens manglende forståelse, men den professionelles, der er problemet. I persondataretten er det den dataansvarlige og databehandleren, der under dette perspektiv er fokuspunktet. Det er her, at den retlige regulering risikerer ikke at kunne fungere og ikke at kunne realisere sine mål. Beskrivelses- og forståelsesproblemer er en del af retten, fordi de mere eller mindre tydeligt reflekterer det omgivende samfund, hvor kompleksitet hører til dagens orden. Retten må nødvendigvis være en del af samfundet og de mennesker, der befolker samfundet. Sådan har det naturligvis altid været og er nutidigt særligt tydeligt i det retliggjorte samfund, hvor retten er allevegne.

Det er retsvidenskabens opgave at være opmærksom på disse karakteristika og at gøre en indsats for at mindske disse problemer eller barrierer. Retsvidenskaben må formidle retten og forklare samt reducere beskrivelsen som blokade og dermed skabe grundlaget for en bedre forståelse. Retsvidenskaben kan ikke altid fuldt ud fjerne problemerne, allerede fordi retsvidenskaben må arbejde med den ret, som den får overladt. Selvom dette er situationen, kan der tages positive skridt, og det første er at lokalisere de problemer, der er. Når man dertil, kan man prøve at afdække og beskrive problemet, men retsvidenskaben kan møde problemer, der forudsætter teknologisk kundskab som grundlag for den retlige stillingtagen. Den grundlæggende analyse og afklaring kan føre langt, men ikke