I private livsforsikringer forudsætter domstolene, at forsikringsselskabet som altovervejende regel skal have samtykke fra den sikrede til at ændre ved dækningerne, selv når forsikringsaftalen indeholder hjemmel til at foretage ændringer, jf. U 1998.407 H om en ulykkesforsikring indgået for 30 år med bl.a. en invaliderente. Ifølge forsikringsvilkårene kunne selskabet ændre forsikringsvilkårene, og selskabet indførte med virkning fra den følgende præmiebetaling bl.a. en generel opsigelsesadgang i forhold til invaliderenter. Ifølge Højesteret kunne ændringen udelukkende gennemføres med forsikringstagerens samtykke henset til det fastsatte om forsikringens varighed og formålet hermed.

Højesteret har ikke taget stilling til spørgsmålet om ændringer i arbejdsmarkedspensioner, men det må spille en rolle for bedømmelsen, at pensionsordningen er forankret i en overenskomst mellem to ligeværdige aftaleparter. Der gør sig således ikke de samme individuelle beskyttelseshensyn gældende, når overenskomstparterne giver deres samtykke til en ændring. Højesteret har i flere domme fastslået, at der er en formodning for, at faglige organisationer indgår aftaler til gunst for deres medlemmer, jf. U 2003.90 H og U 2009.406 H om fravigelse af regler i funktionærloven. De sikrede i en kollektiv pensionsforsikring må ydermere forvente at have den stilling, der til enhver tid følger af de generelle vilkår, som er accepteret af overenskomstparterne, jf. herved også de faglige voldgiftskendelser, der er nævnt i afsnit 2.

Der er ingen tvivl om, at overenskomstparter kan vælge at forhøje eller nedsætte størrelsen af de fremtidige pensionsbidrag med den virkning, at pensionsordningen fremover får et andet indhold. Der er heller ingen tvivl om, at overenskomstparterne kan vælge, at fremtidige pensionsbidrag skal indbetales til et andet pensionsinstitut med den følge, at pensionsordningen fremover ændrer indhold. I forlængelse heraf må overenskomstparterne også kunne beslutte – eller give samtykke til – at der gennemføres ændringer i en pensionsordning for så vidt angår fremtidige pensionsbidrag. De kollektivt tilmeldte lønmodtagere kan ikke med rette forvente, at overenskomstparterne vil undlade at ændre i pensionsordningen for fremtidige pensionsbidrag. ⁵²³523. Se Mads Bryde Andersen og Jens Kristiansen, 2009, s. 284 ff., og Lisbeth Faurdal, 2011, s. 54 f. og 67 f., der dog har enkelte reservationer.

Der knytter sig større usikkerhed til, om overenskomstparterne kan beslutte – eller give samtykke til – at ændre i en pensionsordning med virkning for allerede indbetalte pensionsbidrag. Usikkerheden beror på,