merne. Endvidere henvises til, at pensionsselskaber med medlemsfora drøftede investeringspolitikken – herunder etiske problemstillinger – i disse fora. Der var stor variation i, hvordan disse fora var sammensat, deres mødefrekvens og omfanget af deres indflydelse. Endelig havde et par selskaber gennemført medlemsundersøgelser, hvor medlemmernes holdning til investeringsspørgsmål, herunder etiske retningslinjer for investeringspolitikken, blev afdækket.
Der er tale om en tendens, som blev stadig mere udbredt. Lars Nordskov Nielsen fremhævede i bogen »Hvor går den etiske grænse« fra 1998, at der hos aktørerne i politik, forvaltning og erhvervsliv på dette tidspunkt var en større bevidsthed om etik og etiske normer som grænsesættere:
»Alle de tre aktørgrupper er i deres aktiviteter indrammet af nogle retligt, økonomisk og fagligt bestemte grænser. Men forholder det sig ikke sådan – og erkendes dette ikke mere og mere – at disse grænser suppleres af nogle andre grænser. Nogle etiske retningslinjer ...« I samme bog fremhæver Erik Hoffmeyer og Jens Schierbeck, at »lønmodtagernes pensionsopsparing i stigende grad anbringes i store fonde, der genanbringes i erhvervslivet. Ledelsen i fondene er sårbare for medlemskritik af placeringer i virksomheder, der negligerer holdninger, som deles af aktive grupper blandt medlemmerne. Virksomheder må derfor som en slags contingency planning udarbejde mere eller mindre klare politikholdninger på de områder, hvor profitmotivet og markedsmekanismen kommer i konflikt med stærke holdninger i befolkningen.«
Disse synspunkter er uddybet af Paul Brüniche-Olsen i en artikel om »Ansvar og etik i pensionsfondes investeringer«, hvor han bl.a. påpeger: »Mange virksomheder har ... i dag i deres idegrundlag inkluderet en etisk dimension; en mission. Etik er blevet en konkurrenceparameter.« »Lærernes Pension følger den etiske grundholdning, som afspejles i det omliggende samfund ... I særlig grad gælder, at Lærernes Pension ikke investerer i virksomheder, som via deres aktivitet fremmer voldelige konflikter, herunder baserer deres aktiviteter på produktion af våben og handel hermed, som via deres aktivitet understøtter krænkelse af menneskerettighederne, eller som via deres aktivitet viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer og/eller unødigt belaster miljøet.« 539539. »Hvor går den etiske grænse?«, 1998 s. 9 og s. 184 samt Paul Brüniche-Olsen s. 176 og s. 183 i bogen: »Ansvar og værdier«, red. af Per Thygesen Poulsen.
I Pensionsmarkedsrådets årsrapport fra 2000/2001 fremhæves bl.a., at det er muligt at have nogle forud fastsatte betingelser for investeringsbeslutningerne, så længe betingelserne ikke medfører, at man på forhånd kan fastslå, at en anden investeringsstrategi vil være bedre. Sådanne betingelser kan fx vedrøre værdibaserede investeringer, hvor betingelser er fastsat af ledelsen under det i lovens § 87 angivne ansvar – evt. efter rådgiv-