Markedsføringsføringstiltag, hvor den erhvervsdrivende »lokker« forbrugeren med gratis prøvepakker, deltagelse i konkurrencer osv. og gemmer oplysningerne om, at der indgås en abonnementsaftale, af vejen, er i mange tilfælde i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringsloven – og tillige i strid med de specielle bestemmelser om oplysningspligt i forbrugeraftaleloven samt e-handelslovens krav til indretning af aftalefunktioner på en hjemmeside.
Markedsføringslovens § 6, stk. 1, fastslår, at den erhvervsdrivende ikke må »vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde«. Bestemmelsen knytter sig til handelspraksisdirektivets artikel 7, stk. 5, hvorefter »oplysningskrav, som er fastlagt i fællesskabslovgivningen i forbindelse med kommerciel kommunikation, herunder reklame eller markedsføring, og som er anført i en ikke-udtømmende fortegnelse i bilag II, betragtes som væsentlige«. Herefter vil den erhvervsdrivendes undladelse af at opfylde oplysningsforpligtelserne i henhold til f.eks. forbrugerrettighedsdirektivet, 1515. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Direktivet ophæver dørsalgsdirektivet (85/577/EØF) og det generelle fjernsalgsdirektiv (97/7/EF). Forbrugerrettighedsdirektivet er implementeret ved forbrugeraftaleloven, lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler (herefter betegnet »2014-loven«) og i købeloven ved lov nr. 1460 af 17. december 2013. e-handelsdirektivet, forbrugerkreditdirektivet, pakkerejsedirektivet og timesharedirektivet være omfattet af markedsføringslovens § 6, stk. 1. 1616. Jf. Peter Møgelvang-Hansen i Peter Møgelvang-Hansen m.fl.: Markedsføringsretten, 3. udgave (2017) s. 110 f. Overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 1, er strafsanktioneret, jf. § 37, stk. 3. Hertil kommer, at tilsidesættelse af bestemmelserne om oplysningspligt er i strid med god markedsføringsskik/god erhvervsskik, jf. markedsføringslovens §§ 3 og 4, dvs. at Forbrugerombudsmanden kan gribe ind efter reglerne om forhandling (§ 28), udstedelse af påbud (§ 32) og administrative bødeforelæg (§ 38) mv. 1717. Om de (mange) sager, hvor Forbrugerombudsmanden har grebet ind over for erhvervsdrivendes overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftaler, se Forbrugerombudsmandens årsberetninger 2014, 2015 og 2016.