ifølge forarbejderne til erstatningsansvarsloven 546546. LFF 7 af 6. februar 1984. var det imidlertid ikke tanken, at der skulle sluttes modsætningsvist fra bestemmelsen om erstatninger til forsikringer. En dommer i byretten ville da også give hustruen medhold efter en analogi af § 18, stk. 2. Spørgsmålet er derfor, hvilken form for erstatning for personskade – om nogen – forsikringsbeløbet svarer til.
Det er fast antaget, at beløb, der udbetales efter en ulykkesforsikring som menerstatning svarer til den erstatning, der efter erstatningsansvarslovens § 2 ydes for personskade. En sådan erstatning kan derfor holdes uden for delingen i medfør af en analogi fra erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2.
Højesteret beskriver beløbet som en engangsydelse i anledning af førtidspension, der er tilkendt som følge af nedsat erhvervsevne. 547547. Mads Bryde Andersen betegner beløbet som invalidesum i sin bog Dansk Pensionsret. Det er også den betegnelse, der jævnligt bruges i forsikringsbetingelserne. I bogen Arbejdsmarkedspension af Mads Bryde Andersen og Jens Kristiansen beskrives beløbet som en del af invalidedækningen, som kompenserer for varigt tab af erhvervsevnen. Det vil sige, at der ikke er tale om en mengodtgørelse i anledning af invaliditet, men nærmere om et beløb, der svarer til erstatning for tab af erhvervsevne. Betingelsen for tilkendelse er imidlertid ikke »personskade«, men kan være lidelser af mangeartet karakter. Jeg ville derfor have været meget i tvivl om, hvorvidt beløbet med hjemmel i en analogi fra erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, kunne holdes uden for formuefællesskabet. Hvis der ikke havde været andre bestemmelser, der gav hjemmel hertil, kunne det dog være nærliggende at anvende bestemmelsen analogt, da det er det fremtidige tab af evnen til at skaffe sig indtægter ved erhvervsarbejde, beløbet skal kompensere for. Det er derimod ikke nærliggende at sammenligne beløbet med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
I den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold er der nu lavet en særskilt bestemmelse om personlige erstatninger. I § 36 er det fastsat, at værdien af en ægtefælles erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt men, svie og smerte, kritisk sygdom og tort, ikke indgår i formuedelingen i det omfang, det modtagne er i behold.
Hustruens advokat påberåbte sig dernæst retsvirkningslovens § 16 b, stk. 2 (nu § 34, stk. 2, i lov om ægtefællers økonomiske forhold), som