de specielle bemærkninger er der udtalelser, der ligger tæt op ad den formulering, som Højesteret har anvendt i sine præmisser.
I en række pensionsretlige fremstillinger har det været opfattelsen, 554554. Irene Nørgaard, som note 1, s 31, Jørgen U. Grønborg: Kommentar til RVL § 16 b, s 8, og Gitte Meldgaard Abrahamsen, som note 1, s 102. at de muligheder, som visse pensionskasser har åbnet op for, at man kan betale f.eks. 3 eller 5 % i frivillige ekstra bidrag, som udgangspunkt vil være opsparing, der skal deles. 555555. Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, hvad der er ekstra, og hvad der er sædvanligt. I U 2012.1075 Ø vurderede landsretten, at en supplerende pensionsordning til en tjenestemandspension i form af en kapitalpension i et pensionsselskab var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, da den var forhandlet på organisationsniveau og led i mandens chefaftale. I U 2013.1951 V fik manden også medhold i, at han kunne holde en supplerende pensionsordning til en tjenestemandspension uden for delingen, da den var obligatorisk. Det er jeg enig i. Højesterets begrundelse må anses for en tilslutning til ægtefællepensionsudvalgets flertals opfattelse. Har en ægtefælle foretaget en ekstra opsparing i ønsket om en større dækningsgrad end f.eks. vedkommendes arbejdsmarkedspension sikrer, bør værdien af en sådan ekstra opsparing sidestilles med anden opsparing og indgå i delingen med den anden ægtefælle, medmindre den anden ægtefælle har foretaget tilsvarende ekstra opsparing.
En anden problemstilling angår ekstra arbejde. Om dette skriver f.eks. Irene Nørgaard, 556556. Irene Nørgaard som note 1, s. 30 f. at udgangspunktet må være, at lønmodtageres ekstra arbejde ikke udvider området for rimelige pensionsrettigheder. For lønmodtagere med regelmæssige merindtægter eller biindtægter – eksempelvis en sygeplejerske, der sædvanligvis har mange ekstra nattevagter, en dommer med faste biindtægter – er spørgsmålet formentlig, om det er sædvanligt, at merindtægten efter sin art medfører ekstra pensionsindbetaling. Gør den det, må den nok falde ind under rimelige pensionsrettigheder. Det er jeg også enig i, og ræsonnementet kan derfor fortsættes med, at hvis merindtægterne ikke efter deres art medfører ekstra pensionsbidrag, kan frivillige indtægter baseret på merindtægterne ikke holdes uden for delingen, selv om de procentuelt holder sig inden for det sædvanlige arbejdsmarkedsniveau.
Men der er alene tale om et udgangspunkt, og der er derfor situationer, som kan og bør behandles anderledes.