må anvendes, jf. markedsføringslovens § 9. Som urimelig handelspraksis anses i henhold til sortlistens pkt. 29, at der »afkræves omgående eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, selv om forbrugeren ikke har anmodet herom«. Desuden anses som urimelig handelspraksis i henhold til sortlistens pkt. 21, at der i »markedsføringsmaterialet indgår en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om det ikke er tilfældet«. I henhold til sortlistens pkt. 20 må ordene »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« el.lign. kun anvendes, hvis forbrugeren ikke skal betale andet end »de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet«. ¹⁹19. Se også Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring, juli 2017, pkt. 17, og Europa-Kommissionens vejledning i gennemførelsen/anvendelsen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, KOM nr. SWD (2016) 163 final af 25. maj 2016, pkt. 4.4 om anvendelse af ordet »gratis«. (Denne del af Kommissionens vejledning er optrykt som bilag 2 til Forbrugerombudsmandens retningslinjer). Overtrædelse af markedsføringslovens § 9, dvs. anvendelse af de former for handelspraksis, der er opregnet i sortlisten, er strafbelagt, jf. § 37, stk. 3. Markedsføringsloven indebærer dermed et egentligt forbud mod den form for markedsføring, hvor den erhvervsdrivende f.eks. uanmodet sender en vare til forbrugeren og forlanger betaling, medmindre forbrugeren returnerer varen. Det påhviler den erhvervsdrivende at godtgøre, at der er indgået en aftale med forbrugeren. ²⁰20. Kan bevisbyrden ikke løftes, finder forbrugeraftalelovens § 6 anvendelse. Herefter er forbrugeren ikke forpligtet til at betale for ydelser, som er leveret af den erhvervsdrivende uden forbrugerens »forudgående anmodning«, jf. nærmere nedenfor i afsnit 5. Se også nedenfor i afsnit 2.2, hvorefter den erhvervsdrivende ved indgåelse af en fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, f.eks. via en hjemmeside på internettet, er forpligtet til klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives, at oplyse om, at forbrugeren pålægges en betalingsforpligtelse. Har den erhvervsdrivende undladt dette, eller har han undladt at gentage de oplysninger, der fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18, er forbrugeren ikke bundet af aftalen eller bestillingen, jf. § 12, stk. 2, jf. stk. 1.