299 kr. + porto, – hver anden måned, med start den 1. dag efter din 14 dages prøveperiode«. Forbrugere, der klikkede på »Deltag«, indgik dermed en aftale om et abonnement på levering af tandblegningsprodukter. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at fremgangsmåden var i strid med vildledningsforbuddet i den tidligere markedsføringslovs § 3. Forbrugerombudsmanden gjorde endvidere den erhvervsdrivende opmærksom på, at aftalen var ugyldig, hvis acceptknappen var forsynet med ordet »Deltag«, sml. forbrugeraftalelovens § 12 og § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18.

Se også Forbrugerombudsmandens sag nr. 15/11398. En virksomhed ønskede at oprette en hjemmeside med formidling af biler mellem bilforhandlere og forbrugere. Forbrugeren skulle oprette en brugerprofil og acceptere brugervilkårene for at få adgang til hjemmesidens indhold. Af vilkårene fremgik, at der var indgået en »bindende købsaftale«, hvis brugeren accepterede et tilbud på hjemmesiden, og at denne aftale ikke kunne fortrydes af forbrugeren. Forbrugerombudsmanden udtalte, at vilkåret var uklart formuleret, da det ikke fremgik klart og tydeligt, at forbrugeren indgik en formidlingsaftale ved at indsende sine ønsker til virksomheden, sml. markedsføringslovens vildledningsforbud. Endvidere henledte Forbrugerombudsmanden virksomhedens opmærksomhed på pligten til at oplyse om varens/tjenesteydelsens væsentligste karakteristika og forhold vedrørende betaling, levering, gennemførelse af aftalen, fortrydelsesret og prisen, jf. nu markedsføringslovens § 6, stk. 2 (jf. også § 14). Forbrugerombudsmanden gjorde desuden opmærksom på, at når en aftale indgås elektronisk, og forbrugeren skal betale for varen/tjenesteydelsen, skal det klart og tydeligt være angivet på dét sted, hvor bestillingen afgives, at forbrugeren skal betale for ydelsen, jf. forbrugeraftalelovens § 12. Forbrugeren kan ikke opkræves betaling, hvis kravet ikke er opfyldt. Forbrugerombudsmanden udtalte videre, at formidlingstjenesten havde karakter af en tjenesteydelse, som var omfattet af forbrugeraftalelovens almindelige regler om fortrydelsesret. Forbrugerombudsmanden antog, at et samtykke til bortfald af fortrydelsesretten i henhold til § 18, stk. 2, nr. 2, ikke kunne indhentes ved forbrugerens accept af en hjemmesides brugervilkår. Derudover var det uklart formuleret, at forbrugerens fortrydelsesret bortfaldt på det tidspunkt, forbrugeren indsendte sine oplysninger til virksomheden. Forbrugerne kunne derfor ikke anses for at have givet afkald på deres fortrydelsesret, jf. herom nedenfor i afsnit 3.

Se også Sø- og Handelsrettens dom af 25. februar 2014 (sag nr. N-0001-13). Et estisk selskab med en dansk eneejer havde opkrævet betaling for bilvurderinger på nettet. Forbrugerne var blevet ledt ind på bilvurderingssiderne via annoncer på nettet. Forbrugerne hævdede generelt, at de ikke var opmærksomme på, at de ved at udfylde kontaktoplysninger, oplysninger om bilen og ved at acceptere de generelle betingelser og klikke på »start« foretog en bestilling og indgik en aftale om køb af en bilvurdering til 399 kroner. Efterfølgende modtog forbrugerne en bilvurdering, en købs- og salgsguide til brugt bil, en købs-/salgskontrakt til brugt bil samt en faktura pr. mail. Selv om mange forbrugere kontaktede selskabet og gav udtryk for, at de ikke havde indgået en aftale, at de havde afbrudt købet, eller at de ønskede at fortryde købet, modtog de alligevel rykkere fra selskabet for ikke at have betalt fakturaen. Efter klager fra hundredvis af forbrugere anlagde Forbrugerombudsmanden sag mod den erhvervsdrivende. Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke var indgået aftaler via hjemmesiderne. Den erhvervsdrivende blev desuden dømt til at anerkende, at forbrugerne (hvis der måtte være indgået en aftale) havde fortrydelsesret i op til 3 måneder efter at have klikket på