ikonet »start«. 2323. Jf. nu forbrugeraftalelovens § 19, stk. 3, om udskydelse af fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3. Efter 2014-loven er den »absolutte« fortrydelsesfrist 12 måneder. Efter de tidligere regler i forbrugeraftaleloven (lov nr. 451 af 9. juni 2004 § 18, stk. 3) var fristen 3 måneder. Herefter havde den erhvervsdrivende været uberettiget til at opkræve betaling af forbrugerne, og de forbrugere, der havde betalt i henhold til de udsendte opkrævninger, kunne kræve betalingen tilbage. Se også Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/11260 og sag nr. 14/10402.
Se modsat Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/16671-45 om en bogklubs hjemmeside, hvorfra der kunne købes bøger til fordelagtige priser, hvis forbrugeren havde tegnet et medlemskab. Forbrugerombudsmanden fandt, at den erhvervsdrivendes oplysninger på hjemmesiden, herunder de oplysninger, som ifølge forbrugeraftalelovens § 12 skal gentages tydeligt og i fremhævet form, umiddelbart inden forbrugeren afgiver sin bestilling og bliver forpligtet, ud fra en konkret vurdering – herunder i lyset af såvel den anvendte tekst som typografi – opfyldte kravene. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det på hjemmesiden tydeligt var oplyst, dels at man skulle være medlem af bogklubben for at kunne købe til de angivne priser, dels at man samtidig med et bogkøb tegnede et løbende medlemskab af klubben, hvis man ikke allerede var medlem.
I de tilfælde, hvor en abonnementsaftale ikke er omfattet af forbrugeraftalelovens § 12, f.eks. fordi aftalen ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, 2424. Jf. § 1, stk. 4, hvorefter f.eks. aftaler om personbefordring er undtaget fra lovens anvendelsesområde. eller fordi der ikke foreligger en »fjernsalgsaftale« i forbrugeraftalelovens forstand, 2525. Jf. definitionen af en fjernsalgsaftale i lovens § 3, nr. 1, hvorefter det f.eks. er et krav, at aftalen »indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende«, jf. § 3, nr. 1, litra b. kan forbrugeren undertiden påberåbe sig almindelige aftaleretlige regler om ugyldighed til at »slippe ud af« aftalen. Heraf følger bl.a., at forbrugeren ikke er forpligtet, hvis han har afgivet en bestilling på en hjemmeside uden at være bevidst om, at han derved forpligter sig – herunder påtager sig en betalingsforpligtelse. Et løfte, som afgives via en hjemmeside, der ikke er indrettet i overensstemmelse med kravene i e-handelsloven, eller som (på andre måder) ikke er indrettet i overensstemmelse med markedsføringslovens krav, f.eks. fordi der foreligger vildledning efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, kan efter omstændighederne tilsidesættes som ugyldigt efter aftalelovens § 36 eller § 38 c (om