Som påvist af Friis Hansen kan kravet om offentliggørelse af kapitalselskabets konstitutive dokumenter følges tilbage til fransk regulering i årene efter revolutionen i 1789, 702702. Jf. Friis Hansen, Om selskabsretlig gyldighed, tredjemand og andre fundamentale selskabsretlige spørgsmål, NTS 2013:3, s. 3 ff. hvor selskaber en overgang blev helt forbudt, fordi de blev opfattet som en del af l’ancien régime og dets privilegiesystem. 703703. Jf. Dübeck, Aktieselskabernes retshistorie (1991) s. 13. Forbuddet blev indført i 1793 som led i indgreb mod monopoler og anden konkurrencebegrænsning. Forbuddet blev ophævet igen i 1795. Siden blev selskaber reguleret ved Code de commerce 1807, der dog ikke fuldt indførte normativsystemet, da det i begyndelsen krævede offentlig tilladelse ved stiftelse af selskaber. Med fremkomsten af normativsystemet, der gav fri adgang til stiftelse af selskaber med begrænset hæftelse, blev kapitalselskabet udbredt og var nu knyttet til et krav om registrering hos en offentlig myndighed og om offentliggørelse af de registrerede oplysninger, hvilket kendes i dansk ret fra firmaloven af 1862 efter fransk og tysk påvirkning og navnlig firmaloven af 1889, hvis regler om offentliggørelse og dens retsvirkninger er fortsat frem til i dag, hvor de genfindes i SL §§ 14-15. Gennemførelsen af de samme krav i det 1. selskabsdirektiv (68/151), nu Selskabsdirektivet (2017/1132), ved lov nr. 503 af 29. november 1972 i ASL 1930 ændrede ikke herpå, da det var båret af de samme hensyn. Disse blev herefter videreført i ASL 1973 og nu i SL 2009.
Brugen af vedtægter, der skal offentliggøres, er pligtmæssig for et kapitalselskab, jf. SL §§ 28-29, men det forholder sig med denne pligt som med prospektpligten efter KML kap. 3: Pligten er ikke nødvendig for at sikre, at dokumentet bliver oprettet, for de, der opretter dokumentet, har brug for det og vil af egen drift oprette det. Pligten er derimod begrundet i hensynet til målgruppen for dokumentet. Pligten tjener således til at sikre et vist indhold af dokumentet; en offentlig kontrol af disse indholdskrav ved en kompetent myndighed, der bekræftes ved myndighedens registrering eller godkendelse; og en efterfølgende offentliggørelse af det kontrollerede dokument.
Det er således vigtigt at bemærke, at pligten efter SL §§ 28-29 for et kapitalselskab til at have vedtægter, der både registreres hos myndigheden og offentliggøres efter SL § 14, stk. 1, ikke er begrundet i kapitalejernes forhold. 704704. Registrering og offentliggørelse er så nært knyttet selskabsretligt, at registrering ofte betyder offentliggørelse. Nutidens SL § 14, stk. 1, 2. pkt., viser stadig denne nære sammenhæng. Beskyttelsessubjektet er ikke dem, men offentligheden, dvs. de tredjemænd som måtte komme i kontakt med kapitalselskabet. 705705. At et medlem af offentligheden her benævnes ved den velkendte juridiske figur trejdemand, hvis kønsstereotype betegnelse afslører dens høje alder, skyldes, at vedkommende ikke indgår som part i den kreds, der skaber vedtægterne, dvs. stifterne og senere kapitalejerne.