syn, f.eks. at bestyrelsen ved sit forslag eller tiltrædelse af et forslag om uddeling af udbytte udøver et forsvarligt skøn, jf. SL § 179, stk. 2. 718718. Hvis kompetencenormen enten selv eller suppleret ved en anden norm fastlægger handlingsrummet for kompetencens udøvelse vil en afvigende normering på et andet niveau føre til en absolut konflikt og ikke kun en betinget, se herom ovf.
Konflikten er her betinget, fordi der ikke nødvendigvis opstår en konflikt mellem den trinhøjere kompetencenorm og den trinlavere handlenorm, såfremt aktøren vælger at udøve sin kompetence efter den trinhøjere regulering på en måde, der modsvarer normeringen i den trinlavere regulering. Konflikten opstår kun, hvis aktøren vælger at udøve sin kompetence i strid med den trinlavere normering, hvilket da aktualiserer spørgsmålet, om den trinlavere normering kan hindre denne udøvelse, som er tilladt men ikke påbudt af den trinhøjere normering. Det var denne type betingede konflikter, som skabte tvivl trods antagelsen om et »almindeligt anerkendt« retskildehierarki.
Betinget konflikt
Eksempel 3: Efter SL § 180, stk. 1, 2. pkt., må generalforsamlingen ikke beslutte udlodning af et højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan. Vedtægterne pålægger bestyrelsen at sikre, at kapitalselskabets udbytte altid udgør en vis angiven procentdel af de midler, som efter SL § 179, stk. 1, kan uddeles. Her aktualiseres spørgsmålet, om bestyrelsen er bundet af vedtægterne som den trinlavere norm ved udøvelsen af sit skøn efter SL § 179, stk. 2?
Eksempel 4: En aftale pålægger en kapitalejer at stemme for en kandidat til bestyrelsen udpeget af en anden kapitalejer. Kapitalejerens kompetence til at stemme følger af SL §§ 105 og 120 forudsætningsvis, og vedtægterne regulerer ikke forholdet nærmere. Her aktualiseres spørgsmålet, om kapitalejeren er bundet af aftalen som den trinlavere norm ved udøvelsen af sin beføjelse efter loven til at stemme på generalforsamlingen?
Absolutte konflikter er på selskabsrettens område forholdsvis ukendte og opstår normalt kun som følge af manglende kendskab til den trinhøjere regulering. De betingede konflikter er derimod almindelige, da et væsentligt formål med aftaler mellem kapitalejere ofte er at normere den kompetence og dermed den handlefrihed, som følger af trinhøjere normer. 719719. Se t.eks. Werlauff, Ejeraftalens håndhævelse (U 2010B.130) s. 131, der påpeger, at ønsket om at fravige lovgivningens og dermed vedtægternes accept af majoritetsprincippet er et bærende hensyn blandt de fleste aftaler mellem kapitalejere. Det bør dog også bemærkes, at denne tilstræbte fravigelse normalt ikke angår absolut konflikt, dvs. at aftalen tilstræber en normering, som strider mod lov eller vedtægt, men i stedet angår betingede konflikter, dvs. at aftalen tilstræber en normering, der udfolder sig inden for rammerne af den trinhøjere normering.