i sin egenskab af kapitalejer. 726726. Jf. L 170 (2008-09) s. 163, der omtaler kapitalselskabet qua kapitalejer, dvs. ved dets besiddelse af egne kapitalandele. Disse kapitalandele mister deres stemmeret, og de medregnes ikke ved beslutninger og beføjelser, så længe de besiddes af kapitalselskabet, jf. SL § 85. Denne begrænsning er kun begrundet i reguleringen af selskabsledelse (corporate governance), og kapitalandelene eksisterer fuldt ud uanset kapitalselskabets besiddelse, f.eks. kan kapitalselskabet oppebære fondsandele efter SL § 165 på egne kapitalandele, de medregnes efter SL § 55 og efter reglerne om tilbudspligt i KML kap. 8. Tilsvarende såfremt medlemmer af kapitalselskabets ledelse deltager i aftalen enten som private, som kapitalejere, eller som medlemmer af ledelsen.
Ejeraftalen må således antages at være omfattet af SL § 5, nr. 6, uanset parternes identitet, når blot der indgår en eller flere kapitalejere som part i aftalen, og aftalen angår ejer- eller ledelsesforhold.
Som nævnt i afs. 3.2.5 ovf. synes Moderniseringsudvalget at have haft en ret bred opfattelse af, hvilke af kapitalejernes aftaler der skulle omfattes. Men samtidig fremgår det af udvalgets overvejelser, at kapitalejernes aftaler kun drøftes i det omfang, at de kunne udløse en betinget konflikt med vedtægter eller lovgivning. Fokus for udvalgets forslag var således kapitalejernes beslutninger på generalforsamlingen, hvilket også afspejles i udvalgets udkast til lovtekst, jf. afs. 3.2.5 ovf. Når den endelige version af SL § 82 herudover medtog kapitalselskabets forhold var det for at understrege, at ejeraftalers manglende selskabsretlige retsvirkning også gælder, hvor kapitalselskabet selv måtte være part i aftalen, hvilket udelukkede den misforståelse, at retskildehierarkiet kun gælder mellem kapitalejerne indbyrdes. Kravet i SL § 5, nr. 6, om, at en eller flere kapitalejere er part i aftalen, er banal: aftaler, der tilsigter en normering af kapitalselskabets ejer- eller ledelsesforhold, vil normalt involvere kapitalejere, da de spiller en særlig rolle i ledelsen af kapitalselskabet. Det afgørende ved afgrænsningen af »ejeraftaler« i SL § 5, nr. 6, er således ikke parterne i ejeraftalen, men ejeraftalens tilsigtede normering af ejer- eller ledelsesforhold.
En brugbar afgrænsning af ejeraftaler efter SL § 5, nr. 6, må derfor være, at bestemmelsen angår alle aftaler indgået med en eller flere kapitalejere, herunder eventuelt kapitalselskabet selv, hvis og da i det omfang aftalen tilsigter en normering, der kan udløse en konflikt med den normering, som følger af selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, dvs. en normering af kapitalselskabets »ejer- eller ledelsesforhold«.