loyalitetspligt over for kapitalselskabet eller hinanden, må f.eks. fraviges til fordel for den aftaleretlige antagelse om, at aftalen skaber en proksimitet og et gensidigt forpligtende interessefællesskab om aftalens formål, som kan betinge en loyalitetspligt for ejeraftalens parter til at virke for aftalens formål. ⁷²⁸728. Jf. ligeledes og mere udførligt Kruhl, Ejeraftaler (2010) s. 119 f.

Det er også nødvendigt at gøre sig adskillelsen af aftaleretten og selskabsretten klar ved fastlæggelsen af ejeraftalens udstrækning og indhold. Den selskabsretlige kollisionsregel i SL § 82 tilsigter ikke at forhindre en afvigende aftaleretlig normering, men alene at løse betingede konflikter. Det fremhæves således både af Moderniseringsudvalget og i lovforslagets bemærkninger, at ejeraftaler er gyldige og kan skabe forpligtelser mellem aftalens parter. ⁷²⁹729. Jf. bet. 1498/2008 s. 281, der anerkender kapitalejernes adgang til at aftale en afvigende normering ved, at ejeraftalen inter partes tillægges forrang frem for vedtægterne, hvilket synspunkt gentages i L 170 (2008-09) s. 163.

Ejeraftalen kan således anvendes til at normere adfærden hos kapitalselskabet, dets ledelse, og kapitalejerne. Håndhævelsen kan dog kun ske civilretligt, jf. afs. 4.2.3 ndf., og ejeraftalen kan dermed ikke påvirke parternes ret til at følge den normering, som følger af de selskabsretlige instrumenter. Ønskes der en sådan normering, må normeringen i stedet indsættes i vedtægterne, hvilket kræver, at normeringen sker efter det selskabsretlige system, f.eks. angår kapitalandelenes retspositioner frem for kapitalejeres ret til at agere efter disse retspositioner.

Forarbejderne til SL § 82 bemærker særligt om medlemmerne af kapitalselskabets bestyrelse, at hvervet er personligt og ikke undergivet instruks af kapitalejerne. ⁷³⁰730. Jf. bet. 1498/2008 s. 281 og L 170 (2008-09) s. 163. Dette udsagn indebærer ikke en fravigelse af det foran anførte om, at medlemmer af ledelsen kan forpligtes ved bestemmelse i vedtægterne eller af en generalforsamlingsbeslutning. Denne antagelse om, at et ledelsesmedlem ikke er undergivet instruks, gælder i øvrigt kun det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet. ⁷³¹731. Hvor ledelsesmodellen efter SL § 111 er to-delt, vil direktionen skulle følge instrukser fra bestyrelsen, jf. SL § 117, stk. 1, 2. pkt. Antagelsen er begrundet i, at kapitalejerne kun har kompetence til at træffe selskabsretligt bindende beslutninger, når de er trådt sammen som en lovligt indkaldt generalforsamling. ⁷³²732. Se ligeledes, jf. Werlauff & Nørgaard, Vedtægter og aktionæroverenskomster (2. udg., 1995) s. 63. Den enkelte kapitalejer kan derimod ikke på egen hånd