Et fjerde punkt er det krav om »videnskabelighed«, som igennem de seneste år nærmest har truet de juridiske lærebøger på livet. 792792. Betydningen af gode lærebøger er fremhævet fra forskellig side, jf. f.eks. Borum i J 1948 s. 379 og s. 388, Per Magid i Forhandlingerne ved Det 38. nordiske Juristmøde, del II (2008) s. 569 og Børge Dahl i Vennebog til Lennart Lynge Andersen (2012) s. 39 ff. Den såkaldte Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) volder især problemer for retsvidenskaben.
Juridisk forskningsindsats kan ikke måles og vejes på samme måde som inden for naturvidenskaben: Juristers forskning er ikke primært rettet mod andre forskere, således som vel f.eks. de fleste humanisters og økonomers forskning er. Lykkeligvis lader der dog til at være en vis opblødning af BFI-systemet undervejs. Retningslinjerne (nyeste version – 3.0 – fra november 2017) synes nu at tage en smule hensyn til retsvidenskaben som fag. For at være på den sikre side bør en obligationsretlig fremstilling dog have karakter af en egentlig håndbog. Ussing har i forbindelse med en nyudgivelse udtalt: »Bogens Omfang er vokset stærkt. Det er en Ulempe for Studenterne, men jeg tror, det har Værdi for dem ialfald paa et Omraade at læse efter en virkelig Haandbog.« 793793. Jf. forordet i Ussing: Aftaler, 2. udg. (1945), også gengivet i 3. udg. (1950).
Et femte punkt er tendensen til at »udgrænse« (som det vistnok hedder på moderne sociologi-dansk) de områder fra forskellige uddannelser, som erfaringsmæssigt stiller store krav til de studerende. Det bagvedliggende mantra er i korthed utrykt med ordene: »Det, som ikke alle kan lære, må ingen lære«.
Andengradsligninger har vist ingen sikker plads i matematik i folkeskolen. Latin har for længst måttet vige for andre fag i gymnasiet, der indførte »Almen Sprogforståelse« og »Almen Studieforberedelse«, forkortet til henholdsvis »A.P« og »A.T.«. Folkeviddet omdøbte lynhurtigt sidstnævnte til »Almindeligt Tidsspilde«. Der skal naturligvis læres alt muligt, som unddrager sig reel bedømmelse og kontrol: evnen til at samarbejde, til at arbejde tværfagligt eller projektorienteret, til at give og modtage feedback osv. Inden for juraen vil det hårde, daglige slid med læsning og opgaveløsning for at opøve fortrolighed med retlige problemer og deres løsning også kunne komme til at virke lidet tillokkende sammenlignet med spændende arrangementer, hvor deltagere uden noget som helst forhåndsstudium kan udveksle synspunkter om f.eks. »loyalitet« og »rimelighed« i kontraktsforhold. 794794. Uden for obligationsretten er mulighederne for »spændende« diskussioner naturligvis endnu større, men det er næppe nødvendigt at give eksempler på sådanne. Debatten kan være helt fri og – som tyskerne siger – »von keiner Sachkenntnis betrübt«.