forholder sig på samme måde med indarbejdet terminologi. ⁷⁹⁸798. Jf. f.eks. A. Vinding Kruse i J 1958 s. 290 med kritik af Rodhes nye terminologi. I øvrigt kan partsrelationer vel give en overordnet idé om obligationsrettens emnefelt, og tredjemandsrelationer om tingsrettens.

Historisk har den almindelige del gjort god nytte som grundlag for at opstille grundsætninger for nye kontraktstyper. Begreberne induktion og deduktion kan let forklares på baggrund af den almindelige og specielle del, ⁷⁹⁹799. Jf. Stang i TfR 1924 s. 448 Illum: Lov og Ret (1945) s. 177 og Borum i J 1948 s. 382. Der er dog ikke tale om induktion i streng forstand, jf. Bjarte Askeland i TfR 2004 s. 502. og farerne ved at deducere fra begreber (begrebsjurisprudens) kan understreges. ⁸⁰⁰800. Se f.eks. Jul. Lassen: Almindelig Del (1917-1920) s. 771 ved note 94a. Allerede de gamle romere vidste dette, jf. Dig. 50-17-202: Omnis definitio in jure civili periculosa est. Betydningen af at have et nogenlunde fasttømret system, der kan udfyldes med stadig finere detaljer, kan næppe heller overvurderes. ⁸⁰¹801. Jf. Stang i TfR 1924 s. 446 ff., s. 450 og s. 456 f. At systematikeren Jul. Lassen også var en habil botaniker, ⁸⁰²802. Ibid. s. 443 og s. 458. var næppe noget tilfælde.

Den almindelige del er ankerpladsen for de enkelte kontrakter og forsyner dem med et samlende begrebsapparat og en konsekvent terminologi. Universitetsfaget har bl.a. sin raison d’être i at formidle et overblik og dermed også en central pædagogisk begrundelse og berettigelse. ⁸⁰³803. Jf. Hagstrøm: Obligasjonsrett s. 29.

For en funktionel betragtningsmåde er der mange fælles problemstillinger for de enkelte kontrakter, og spørgsmålet er, i hvilket omfang der kan findes (dvs. hævdes at gælde) fælles løsninger. Alt kan illustreres med et meget rigt domsmateriale fra de enkelte kontrakter. Et reklameslogan for den almindelige del kunne være: »Tag 1 fag og få 10 med gratis!« ⁸⁰⁴804. Reklamer overdriver ofte: Man kan naturligvis ikke lære 10 fag til bunds, men man kan få et rimeligt indblik og en god hjælp til fremtidig orientering i de enkelte kontrakter. Den stadige kontrastering af forskellige kontraktstyper er egnet til at vise dels noget absolut, dels noget relativt. Til det absolutte hører f.eks., at i princippet enhver gensidigt bebyrdende aftale kan hæves, og til det relative, at betingelserne for og retsvirkningerne af ophævelse afhænger af kontraktens art. Kontrasteringen øger blikket for både reglernes abstrakte indhold og for deres konkrete anvendelse, og den er med til at fastholde de studerendes interesse, da det netop ikke kører »i én skure« hele tiden.