ligt hjemme i obligationsretten, allerede fordi debitors frigørelse normalt forudsætter erlæggelse til rette kreditor. Kreditorskifte rejser ganske vist spørgsmål, som også skal behandles i tings- og insolvensretten, men gentagelse er næppe et stort problem – og i hvert fald at foretrække for, at et emne falder imellem to stole. Af aftaleretten bør kun aftaleindgåelsen og ugyldighedsgrundene holdes uden for den almindelige del. Kravene til ydelsen fastlægges ved fortolkning og udfyldning af aftalen, og forudsætningslæren hører hjemme sammen med reglerne om naturalopfyldelse, kontraktsansvar, offergrænse, force majeure og hardship.
De øvrige kritikpunkter, som er ført i marken, er heller ikke uden vægt: Dommerperspektivet er mere fremherskende end forhandlingsperspektivet. Så længe gældende ret, og ikke forhandlingsteknik, står på programmet, kan det næppe være anderledes. 809809. Noget andet er, at øvelsesopgaver og eksaminer måske i højere grad kan gå bort fra, at konkrete tilfælde skal »løses«, og over til, at der skal gives »råd« på baggrund af oplysningerne i opgaverne. Der forekommer dog at være sket en betydelig udvikling i denne retning. Kritikpunktet vedrørende den formindskede betydning af deklaratorisk ret skyder til gengæld langt over målet. Der kan tværtimod argumenteres for, at deklaratorisk – og præceptiv – lovgivning ingensinde har spillet en større rolle end i dag. 810810. Jf. Kurt Grönfors i JFT 1988 s. 317 ff. og samme: Avtalsgrundande rättsfakta (1993) s. 44, jf. s. 28.
Bag kritikken af obligationsrettens almindelige del ligger nok i virkeligheden to hovedbekymringer:
For det første, at den almindelige del (især dens stofindsamling) skal følge med tiden, og at risikoen for »degeneration« skal modvirkes. 811811. Udtrykket er hentet fra Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 113.
Netop indsamlingen af stof fra det levende liv anså Jul. Lassen for at være af helt central betydning. 812812. Jf. Jul. Lassen i U 1918 B s. 17 f., Stang i TfR 1924 s. 442 ff. og Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 106. Inddragelse af nyt stof er naturligvis vigtigt, men ikke mindre vigtigt er udskillelsen af dødt stof. 813813. Jf. om det sidste f.eks. Fr. Vinding Kruse i U 1912 B s. 50 og s. 52 samt Jørgen Nørgaard i TfR 1988 s. 839. Endelig er der naturligvis afgrænsningsproblemer, der må tages stilling til. 814814. Jf. Mads Bryde Andersen i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 11 f. og s. 21 ff.
For det andet, at den almindelige del må undgå både generaliserende udsagn, der savner tilstrækkelig dækning, og alt for konkrete undersøgelser,