eller senere betaling for eller returnering eller oplagring af produkter, som den erhvervsdrivende har leveret, selv om forbrugeren ikke har anmodet herom«, jf. også ovenfor i afsnit 2.1 om markedsføringslovens § 9 og lovens bilag 1 (»sortlisten«) om former for handelspraksis, som altid anses for »vildledende eller aggressive«, og som dermed er forbudt. Det er i henhold til forbrugerrettighedsdirektivets betragtning 60 »nødvendigt at indføre bestemmelser om aftalemæssige beføjelser« i de tilfælde, som er omfattet af sortlistens pkt. 29.
Forbrugeraftalelovens § 6 finder anvendelse, hvis den erhvervsdrivende leverer varer eller tjenesteydelser uden forbrugerens »forudgående anmodning«. Der kan f.eks. være tale om, at den erhvervsdrivende leverer ydelser på trods af, at han ikke kan godtgøre, at der er indgået en aftale med forbrugeren, at en indgået aftale kan tilsidesættes som ugyldig, 4949. F.eks. efter almindelige aftaleretlige regler, forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, eller forbrugeraftalelovens § 5. eller at forbrugeren har udnyttet sin fortrydelsesret eller har opsagt aftalen.
Se f.eks. Forbrugerombudsmandens sag nr. 15/06121. Selv om en erhvervsdrivende ikke kunne godtgøre, at der var indgået en telefonisk aftale vedrørende en række tidsskrifter, modtog forbrugeren tidsskrifterne med posten. Den erhvervsdrivende kunne ikke forlange betaling for de leverede tidsskrifter, og den erhvervsdrivendes fremsendelse af rykkerskrivelser og indledning af inkassoproces var i strid med god markedsføringsskik. 5050. Se tilsvarende Se Juridisk Årbog 2000 s. 140 med gengivelse af Forbrugerklagenævnets afgørelse i sag nr. 1999-4041/7-44. Den erhvervsdrivende havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var indgået en abonnementsaftale. Forbrugeren var derfor ikke forpligtet til at betale for blade, som den erhvervsdrivende havde leveret.
I løbende aftaleforhold – herunder i tilfælde, hvor forbrugeren uforvarende ender i en »abonnementsfælde« – kan betalingsmodtageren gennemføre fremtidige betalinger via forbrugerens betalingsinstrument, typisk derved at forbrugeren i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftalen oplyser om betalingskortnummer, udløbsdato osv. Det er en betingelse for, at betalingsmodtageren kan iværksætte tilbagevendende betalinger, at der er indgået en særskilt og klar aftale herom med forbrugeren vedrørende et bestemt aftaleforhold. Betalingsmodtageren skal bekræfte aftalen og fremsende vilkårene til forbrugeren på papir eller andet varigt medium. 5151. Se Forbrugerombudsmandens retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg, september 2014 (revideret i juli 2017) pkt. 5.2 (FO-12/02450-82). Se også Thomas Brenøe i U 2014 B. s. 124 ff. om de krav, der stilles til forbrugerens samtykke til betalingstransaktioner.