Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

diget af en værdiforringende mangel, som gøres gældende mod kreditors krav på betaling for den selvsamme vare, jf. GBL § 27.

Det er tilsvarende enkelt at give eksempler på tilfælde, som behandles efter reglerne om modkrav: En køber indgår aftale om køb på kredit med en sælger om en vare X, hvorefter samme køber to uger senere indgår et heraf uafhængigt køb med samme sælger om en anden vare Y. Krav, som følger af mangler eller forsinkelse af handlen om X, kan ikke gøres gældende over for erhververen af kravet på betaling for varen Y, medmindre skyldneren opfylder betingelserne i GBL § 28.

Det problematiske område ligger i sondringen mellem konnekse modkrav (der kan gøres gældende efter princippet i GBL § 27) og ikke-konnekse modkrav (for hvilke der gælder modregningsbegrænsninger, jf. GBL § 28).

I gældsbrevslovens kapitel III om simple gældsbreve finder man ingen vejledning, men det gør man til gengæld i kapitel II om omsætningsgældsbreve (der i dag har en yderst begrænset udbredelse). Modregning over for en erhverver af et omsætningsgældsbrev er reguleret i GBL § 18, stk. 2, hvor det hedder: »Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme retsforhold som gældsbrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold«. ⁸⁸⁶886. Se i tilslutning hertil GBL § 16 om den videre adgang til at fremsætte indsigelser mod krav på renter og afdrag, som forfaldt før overdragelsen (en adgang, der gælder tilsvarende ved konnekse modkrav). Om bestemmelsen hedder det i Udkast (1935) s. 38:

»Fra denne Regel [ikke modregning over for erhververen], der er foreslaaet som Hovedregel i Paragraffens 1ste Stykke, antages der dog at maatte gøres Undtagelse, for saa vidt Modfordringen udspringer af samme Retsforhold som Gældsbrevet. I saa Fald kan Modfordringen vel ikke fremsættes over for en Erhverver i god Tro, men den kan derimod gøres gældende, saafremt Erhververen var i ond Tro. Det er formentlig ogsaa klart, at Spørgsmaalet om, hvorvidt et saadant Modkrav kan rejses over for Erhververen, maa afgøres paa samme Maade som Spørgsmaalet om Fortabelse af Indsigelser fra det Retsforhold, der gav Anledning til Gældsbrevets Udstedelse. – De to Spørgsmaal kan nemlig i Virkeligheden ikke holdes ude fra hinanden [udhævelserne foretaget her].« ⁸⁸⁷887. Se tilsvarende Rune Sæbø: Motregning (2003) s. 190 f., der netop anfører vanskelighederne ved grænsedragningen som det retstekniske synspunkt, der begrunder, at sondringen ikke tillægges betydning for parternes retsstilling.

Gældsbrevsloven indeholder således en – begrundet – standard for, hvilke modkrav der (i hvert fald) skal behandles efter reglerne om indsigel-