fælde. ⁸⁹¹891. Se anderledes Lasse Højlund Christensen i ET 2008.361 (368), der ikke vil tage udgangspunkt i den nævnte beskrivelse, da dette angiveligt ofte vil »dreje opmærksomheden mod forbindelsen mellem de relevante fordringer – dvs. om rettigheder og forpligtelser mellem parterne skal karakteriseres som et eller flere retsforhold – og dermed væk fra de hensyn, der skal afvejes i de enkelte typetilfælde«. Dette anbefaler sig, dels fordi de nævnte tilfælde dækker næsten hele området for konnekse modkrav i samhandelsforhold, dels fordi det uden videre kan fastslås, at skyldneren kan modregne efter princippet i GBL § 27 om indsigelser (altså uden at betingelserne i GBL § 28 er opfyldt). ⁸⁹²892. Jf. Torsten Iversen: Obligationsret, 3. del, 3. udg. (2018) s. 293 og 271: »Konnekse modfordringer behandles på linje med indsigelser – og dermed efter reglen i GBL § 27, ikke § 28. Modregningsretten bevares derfor for sådanne modfordringer, uanset at fordringen er overdraget til en anden, jf. bemærkningen i U 1997.910/1 H samt U 2011.1267 H.« I 1997-dommen udtalte Højesteret, at der med det konnekse krav kunne modregnes efter princippet i GBL § 27 uden de begrænsninger, som følger af princippet i GBL § 28. I 2011-dommen udtalte Højesteret, at konneksiteten indebar, at der kunne modregnes uden de begrænsninger, som følger af princippet i GBL § 28. – Se endvidere Ussing: Obligationsret, Almindelig del, 4. udg. (1967) s. 349 f., Illum: Modregning i Konkurs (1934) s. 192, Ussing og Dybdahl: Gældsbrevsloven, 2. udg. (1940) s. 54 smh. m. s. 75, Lars Henrik Gam Madsen: Modregning med uklare krav (2009) s. 69, Lennart Lynge Andersen m.fl.: Gældsbrevsloven med kommentarer, 3. udg., (2017) s. 195, Bo von Eyben m.fl.: Lærebog i obligationsret II, 4. udg. (2014) s. 178 f. samt Pia Moltke Jensen: Konneksitet (2005) s. 201 ff. Dette vel at mærke uden at der skal foretages nogen konkret hensynsafvejning.

Sammenfattende er sondringen mellem indsigelser og konnekse modkrav uden interesse for valg af lovregel i disse tilfælde. Sagen er helt enkelt, at princippet i GBL § 27 anvendes på begge. ⁸⁹³893. Se forbeholdent Lasse Højlund Christensen i ET 2008.361 (363 f.), hvorefter »[d]et er således den almindelige opfattelse, at dette i nogle tilfælde kan begrunde, at konnekse modfordringer behandles på samme måde som indsigelser [udhævet her]«.

At resultatet bliver det samme i henseende til anvendelsen af GBL § 27, henholdsvis GBL § 28, skal naturligvis ikke afholde fra anvendelse af den mest muligt præcise terminologi til beskrivelse af, hvad der er indsigelser, og hvad der er konnekse modkrav. Mest hensigtsmæssigt anvendes en terminologi baseret på pengekravets nærmere eller fjernere tilknytning til ydelsen: Fakturaskyldnerens krav på forholdsmæssigt afslag som følge af mangler ved ydelsen må betegnes som en indsigelse, der reducerer det ubetalte krav på købesummen. Et erstatningskrav begrundet i, at ydelsen som følge af en mangel er mindre værd, end den skulle være, må sidestilles hermed og betragtes som en indsigelse. Et erstatningskrav opgjort til