successive leverancer«. Disse køb er kendetegnet ved, at der i henhold til en og samme aftale løbende foretages særskilte leverancer mod særskilt betaling for hver leverance (evt. med en aftalt kredittid for køberens enkelte betalinger). Om køberens adgang til at hæve i tilfælde af sælgerens misligholdelse med én leverance findes særreglen i KBL § 22. Efter denne regel foretages der ved sælgerens forsinkelse som udgangspunkt en isoleret bedømmelse af hver leverance og betalingen herfor, altså som ved flere selvstændige køb. I tilfælde af misligholdelse fra sælgerens side kan køberen som udgangspunkt kun hæve for så vidt angår denne leverance, jf. KBL § 22, 1. pkt. Køberen kan dog hæve købet i sin helhed, »såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes«, jf. KBL § 22, 2. pkt. Køberen har bevisbyrden for, at der foreligger en sådan anticiperet misligholdelse fra sælgerens side, som berettiger til ophævelse for så vidt angår fremtidige leverancer. Der gælder ikke – som ved køberens betalingsmisligholdelse – nogen gentagelsesformodning, jf. KBL § 29. Bevisbyrden for, at der forelå anticiperet misligholdelse som omhandlet i KBL § 22, 2. pkt., altså med ret for køberen til at hæve købet i sin helhed, blev løftet i U 1994.307 V:
Som et eksempel på belåning af kravet på købesummen i henhold til en aftale om køb med successive leverancer kan nævnes U 1994.307 V: En møbelfabrik indgik en aftale med et selskab om dettes køb af møbler på grundlag af en bestillingsoversigt dateret den 8. juni 1990 med angivelse af såvel antal møbler (5.150 stk.) fordelt på de forskellige typer samt med angivelse af priser per stk. for de enkelte typer. Tidspunktet for levering fremgik af en efterfølgende fremsendt leveringsoversigt. Den 28. september 1990 gav møbelfabrikken sit pengeinstitut – Jyske Bank – transport i et krav på ca. 224.000 kr., 896896. Helt præcist løb fakturaen på 223.695,91 kr., svarende til møbelfabrikkens krav på betaling for leverede møbler på 345.700,42 kr. med fradrag af et acontobeløb på 122.004,51 kr., som køberen havde betalt. Fakturaen bar påtegning om, at fordringen var overdraget til Jyske Bank. som køberselskabet skyldte for den første leverance, der udgjorde ca. 14,45 % af den samlede bestilling. Køberen meddelte den 5. oktober, at det nævnte skyldige beløb – foreløbig – ikke ville blive betalt, idet selskabet henviste til, at møbelfabrikken angiveligt stod over for en snarlig betalingsstandsning, som ville medføre manglende økonomisk evne til indkøb af træ og deraf følgende udeblivelse af leverancer til køberselskabet, der som følge heraf måtte imødese et meget stort avancetab. Et synspunkt, som køberen på ny anførte til støtte for betalingsnægtelse den 10. oktober, hvorefter møbelfabrikken gik konkurs. Køberen gjorde under sagen over for Jyske Bank gældende, at kravet var et konnekst modkrav, som skulle behandles efter GBL § 27. Jyske Bank afviste modregning, dels fordi køberselskabet ikke havde dokumenteret at have lidt noget tab, dels fordi det påståede krav først var opstået, efter at møbelfabrikkens fordring var blevet overdraget til sagsøgeren, jf. GBL § 28, og der i øvrigt