Forbrugeren kan tilbagekalde sit samtykke til den erhvervsdrivende betalingsmodtagers iværksættelse af fremtidige betalingstransaktioner, jf. betalingslovens § 82, stk. 3, 2. pkt. 52 Betalinger, som iværksættes af betalingsmodtageren i strid med tilbagekaldelsen, anses for uautoriserede. Betalerens udbyder, f.eks. det pengeinstitut, der har udstedt det anvendte betalingskort, skal i henhold til betalingslovens § 99 straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbageføre beløbet til forbrugeren (medmindre andet følger af § 100). Udbyderen har herefter regres mod betalingsmodtageren, der uretmæssigt har hævet beløbet, efter almindelige erstatningsretlige regler.

Forbrugerens indsigelse mod uautoriserede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde snarest muligt efter, at forbrugeren har konstateret en sådan transaktion, og senest 13 måneder efter debiteringen, jf. betalingslovens § 97. Bestemmelsen fastsætter dermed en yderste tidsmæssig grænse for fremsættelse af indsigelser mod uautoriserede transaktioner. Forbrugeren kan dog fortabe sin indsigelse ved passivitet før udløbet af 13 måneders-fristen, hvis forbrugeren har positiv viden om indsigelsens eksistens. 53

Det er kun i begrænset omfang muligt for udbyderen at identificere og stoppe betalinger fra en bestemt betalingsmodtager. I praksis må problemer med uberettigede hævninger på forbrugerens konto derfor løses ved, at banken spærrer det betalingskort, som er anvendt ved købet hos betalingsmodtageren, uanset at spærringen kan være forbundet med gener og omkostninger for forbrugeren. 54