til kompensation i den overdragne hovedfordring. Da GBL § 28 både ifølge sin ordlyd og forarbejderne har som typebaggrund, at modfordringen erhverves i henhold til en aftale om overdragelse, kan man overveje stillingen for en fordring, der så at sige opstår på fakturaskyldnerens hånd, f.eks. som et misligholdelseskrav – krav på forholdsmæssigt afslag eller erstatning – når sælgeren/leverandøren misligholder aftalen om realydelsen. – Til illustration kan nævnes den norske højesteretsdom refereret i Rt. 1992.504: I sagen var der indgået aftale dels om et trappehus, dels om et rækværk, begge for samme aftager men vedrørende to forskellige byggerier. Om et mangelskrav vedrørende den første aftale udtaltes det, at gjeldsbrevslovens § 26 må fortolkes således, at krav, som grunder sig på misligholdelse af kontrakt, først opstår og forfalder ved misligholdelsen. 902902. Dommen er behandlet af Lasse Højlund Christensen i ET 2007.219 (223 ff.), der bl.a. anfører, at »[D]en norske højesteretsafgørelse harmonerer [...] ikke med det almindelige obligationsretlige princip om fordringers stiftelse, der i et vist omfang er overført til insolvensretten, jf. U 2000.194 H«.
Udtalelsen i Højesteretsdommen ses ikke at være støttet på meget andet, end at antagelsen af det modsatte ville være »kunstig« og er med føje meget kritiseret også i norsk litteratur. 903903. Se således kritikken hos Silje Karine Nordveit: Når oppstår en fordring? (2017) s. 218, der påpeger den manglende realbegrundelse i anvendelsen af ordet »kunstig«. Dette sker bl.a. med de rammende ord:, at det »er [...] ikke i seg selv er problematisk at anse fordringer for opstått, selv om det ikke er sikkert, at de vil bli aktuelle«. Se også Rune Sæbø: Motregning (2003) s. 134, hvorefter »løsningen både de lege ferenda og de lege lata [bør] være, at misligholdskrav anses opstått ved avtaleindgåelsen i relasjon til gbl § 26«. Se også Trygve Bergsåker: Pengekravsrett, 3. utg. (2015) s. 247, der udtaler, at løsningen i dommen »reelt set [er] diskutabel« I Danmark er det en fast indarbejdet antagelse, at misligholdelseskrav anses for stiftet ved aftalens indgåelse, jf. litteraturhenvisningerne i note 1 – måske endog så fast, at resultatet oftest angives, uden at de reale grunde herfor altid anføres: Det må afvises, at skyldnerens manglende kontrol over modfordringens stiftelse – altså som følge af misligholdelse fra leverandørens side – kan tillægges betydning: Tværtimod er sammenhængen mellem kravet i anledning af misligholdelsen og den misligholdte aftale netop, at det oprindelige ved aftalen stiftede krav – f.eks. kreditkøberens krav på en vare eller tjenesteydelse – videreføres ved misligholdelseskravet (et afslag eller en erstatning), der giver kreditkøberen kompensation for den stilling, som aftalen ville have givet ham. Eksempelvis afløses et ikke-opfyldt krav på korrekt