af en forhøjet told på laks importeret fra Norge. Vestlax blev erklæret konkurs den 17. august 2005. Det var for Højesteret bl.a. omtvistet, om Royal Greenland kunne modregne med krav opgjort som erstatningskrav udløst af Vestlax’ uberettigede leveringsnægtelse kort efter den 1. maj 2005 i hovedkrav på købesummer vedrørende leverancer aftalt med Vestlax før den 1. maj 2005. Der måtte herved tages stilling til, om Royal Greenlands modkrav var konnekst, eller om modregning forudsatte, at betingelserne i GBL § 28 var opfyldt. Højesteret udtalte herom, at det i forbindelse med justeringer af pris og mængde blev praksis at fastsætte disse vilkår for perioder på et halvt år ad gangen, mens de øvrige vilkår stort set videreførtes uændret for hver ny periode. Disse justeringer var stedse blevet aftalt for en ny periode inden udløbet af den tidligere periode. Højesteret fandt, at »et sådant aftaleforhold må anses for én vedvarende samhandelsaftale, 907907. Se også den ovenfor i afsnit U 1916.67 H nævnte afgørelse, hvor fem kontrakter om leverancer af råjern, indgået i tiden fra 4. marts til 27. maj 1913 ifølge Højesteret måtte betragtes »som en Helhed«.der i forbindelse med halvårsvise aftaler om pris og mængde løbende er blevet forlænget [udhævet her]«. Højesteret fastslog i forlængelse heraf: »Et køberkrav som det foreliggende på erstatning for kontraktstridig afbrydelse af levering i henhold til en sådan vedvarende samhandelsaftale må i henseende til modregning anses for konnekst med de overdragne sælgerkrav på betaling for leverancer – i hvert fald når disse som her er sket kort forinden – uanset om leverancerne har fundet sted forud for den seneste forlængelse af aftalen. Der kan således ske modregning uden de begrænsninger, som følger af princippet i gældsbrevslovens § 28.«
Dommen er et eksempel på, at flere selvstændige aftaler kan have en sådan nærmere sammenhæng, at de i relation til modregningsspørgsmålet betragtes som én aftale (altså anses som »samme retsforhold«). Dette kan tænkes, selv om parterne – kreditkøberen og sælgeren – ved udgangen af hver enkelt aftale(periode) står ubundet, dvs. ansvarsfrit kan undlade at forlænge samhandelen for en ny periode. 908908. At parterne i det pågældende volatile marked for salg af de omhandlede laksepakker fornuftigvis stod frit, og at deres respektive økonomiske kalkyler kunne føre til, at man ikke kunne nå hinanden – eller for den sags blot foretrak andre samhandelsparter i markedet – var tilsigtet og havde som konsekvens, at de ved udgangen af hver fortløbende seks-månedersperiode ansvarsfrit kunne have afbrudt samhandelsforholdet. Dette var netop tilfældet i U 2011.1267 H, men dommen udtrykker ikke en generel norm, hvorefter længerevarende kundeforhold med eksempelvis løbende kreditkøb automatisk gør køberens krav – typisk krav på afslag og/eller erstatning – konnekse med krav på betaling af købesummer i henhold til senere kreditkøb. I dommens præmisser udtales det således, at der siden begyndelsen af 2001 indtil misligholdelsen i maj 2005 havde bestået en aftale om løbende levering til en fast pris af nærmere bestemte mængder, og at det