ordlyden af bestemmelsen eller de bagvedliggende hensyn er imidlertid nogen hindring for modregning med krav
- – som nok bestod, men som modregneren ikke havde eller kunne have nogen som helst anelse om, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen af hovedfordringen,
- – som er opstået for modregneren på en fuldstændig tilfældig og ikke-påregnelig måde,
- – som ikke er kommet på skyldnerens hånd som følge af erhvervelse via en aftale om overdragelse, og
- – som udspringer af realdebitors misligholdelse, f.eks. erstatningskrav, der må anses for en videreførelse af den oprindeligt indgåede aftale (altså træder i stedet for kravet på korrekt opfyldelse) og derfor også i henseende til modregning må anses for stiftet ved indgåelsen af denne aftale (dvs. ikke på misligholdelsestidspunktet).
Hvad der almindeligvis antages om fortabelse af indsigelser ved uforsigtig adfærd, henholdsvis passivitet fra kreditkøberens side, gælder – ikke overraskende – tilsvarende for aftaler om modregning (aftaler der i parentes bemærket må henføres under GBL § 27 dvs. ikke GBL § 28). Som eksempel herpå fra nyere retspraksis behandles U 2017.1601 V, hvor en kreditkøber havde handlet uforsigtigt og forsynet kreditsælgeren med en sådan legitimation over for financieren, at kreditkøberen ikke kunne gøre en række (erstatnings)krav gældende over for financieren til kompensation i dennes betalingskrav i henhold til senere opståede og belånte fakturaer. Vestre Landsret lagde herved bl.a. vægt på, at køberen havde udsat financieren for en særlig risiko ved ikke at reagere i anledning af, at antallet af fejlbehæftede leverancer var stigende, samtidig med at kreditsælgeren – køberen bekendt – befandt sig i en likviditetskrise, der endte i det økonomiske sammenbrud, som fakturabelåningsaftalen skulle sikre banken imod, men som ville blive undermineret af modregningsaftalen mellem køberen og sælgeren. I den konkrete sag kunne den løst administrerede – men i dommen ikke fuldt oplyste – modregningsaftale muligvis have haft karakter af pant i egen gæld, hvilket ville have krævet foretagelse af sikringsakt i form af rådighedsberøvelse til beskyttelse over for overdragerens retsforfølgende kreditorer (in casu overdragerens konkursbo, der i parentes bemærket ikke var part i sagen).