Den tinglige ret er kendetegnet ved, at den er rettet mod et individuelt bestemt aktiv. En rettighed, som ikke knytter sig til et individualiseret aktiv, savner det fornødne tinglige aspekt og er dermed udelukkende en fordringsret (en obligatorisk rettighed) mod den forpligtede personligt. Kravet om individualisering er opfyldt, hvis rettigheden vedrører ét bestemt aktiv. Betingelsen om individualisering er ligeledes opfyldt, hvis rettigheden omfatter en bestemt flerhed af genstande. Hvor rettigheden eksempelvis omfatter den samlede produktion, er kravet om individualisering dermed opfyldt. Det samme gælder, hvis rettigheden retter sig mod tingsindbegreb, idet den krævede afgrænsning til en bestemt flerhed af genstande følger af, at rettigheden påhviler alle aktiver, som falder under tingsindbegrebet, og som den forpligtede selv har den fornødne ret over.

Går forpligtelsen fra først af ikke på bestemte aktiver, bliver rettigheden først tinglig ved efterfølgende individualisering. Talmæssige sammenfald har ingen betydning, eksempelvis at sælger måtte have det samme antal varer liggende på lager eller bestiller et til købsaftalen svarende antal varer hos sin leverandør umiddelbart efter aftalens indgåelse. Dette selvom det måske var sælgers intention at opfylde aftalen med disse varer. I al fald så længe sælgers intention ikke har fået et ydre udtryk, må det afgørende være, at sælgers intention ikke ændrer på, at han har ret til anvende varerne til et hvilket som helst formål, hvis han ændrer holdning. Se om genuskøb nærmere afsnit 5.

Spørgsmålet om individualisering opstår typisk i forholdet mellem erhververen og overdragerens retsforfølgende kreditorer. Hvis en tinglig ret skal have virkning over for de retsforfølgende kreditorer, stilles der dog yderligere krav for at imødegå risikoen for kreditorbesvigelser: Ved overdragelse til eje skal individualiseringen være bindende. ¹⁰²¹1021. De nærmere betingelser for, at erhververen bevarer sin ret over for overdragerens retsforfølgende kreditorer ved overdragelse til eje – herunder diskussionen om, hvorvidt individualiseringen skal være bindende, normal eller ordinær – skal ikke behandles nærmere her. Det er en nødvendig betingelse for, at erhververen kan hævde sin ret over for alle overdragerens successorer, at aktivet er individualiseret i det interne forhold mellem erhververen og overdrageren, men det er ikke tilstrækkeligt til, at den tinglige ret kan hævdes over for overdragerens retsforfølgende