forhold mellem overdrageren og erhververen. Overdragerens øvrige successorer – det være sig aftaleerhververe, retsforfølgende kreditorer, arvinger eller andre – skal derfor ikke respektere erhververen. Dette er ikke et spørgsmål om, at senere successorer kan ekstingvere, men skyldes fraværet af ret. En tinglig konflikt – spørgsmålet om en rets beskyttelse og dermed spørgsmålet om vindikation og ekstinktion – opstår kun mellem to parter, hvis begge parter efter deres respektive interne forhold med den de afleder deres ret fra har en tinglig ret over samme aktiv. I forhold til tidsprioriteten – »først i tid, bedst i ret« – er det dermed den successor, som først har en tinglig ret, som er først i tid, uanset hvornår hans retsgrundlag måtte være etableret.

For afslutningsvist at besvare det i titlen rejste spørgsmål: Obligatoriske og tinglige rettigheder er ikke enten–eller. En rettighed kan både være obligatorisk og tinglig.