forsikringen, når den havde modtaget nærmere angivne oplysninger, ville tage stilling til, om A var berettiget til yderligere erstatning for udgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt erstatning for tab af erhvervsevne.

I januar 2010 fik A indsat en knæprotese, og ved afgørelse af 8. december 2010 tilkendte Patienterstatningen A erstatning for midlertidige og fremtidige medicinudgifter med i alt 4.850 kr. Patienterstatningen afslog samtidig at give yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fordi det ikke var overvejende sandsynligt, at patientskaden var årsag til, at A fik indsat en knæprotese. Forløbet fra juni 2009, hvor A var skrevet op til proteseoperation, skulle således tilskrives den oprindelige knælidelse. Patienterstatningen kunne ikke tage stilling til en eventuel erstatning for erhvervsevnetab, før A’s forhold var endeligt afklaret. A gik nemlig til genoptræning, var indstillet til fleksjob og skulle i virksomhedspraktik.

Ved afgørelse af 7. marts 2011 meddelte Patienterstatningen, at A ikke på nuværende tidspunkt var berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra juni 2009 til den seneste kontrol den 21. januar 2011. Denne afgørelse var truffet, fordi A den 10. januar 2011 telefonisk havde meddelt Patienterstatningen, at hun var utilfreds med, at forsikringen havde afslået at yde erstatning for forløbet i forbindelse med proteseoperationen. Patienterstatningen fandt fortsat, at det ikke var overvejende sandsynligt, at patientskadens følger var årsag til, at A havde fået indsat en knæprotese. Der kunne endnu ikke tages stilling til, om A var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter den 21. januar 2011, og af samme grund fandt Patienterstatningen, at A heller ikke var berettiget til yderligere godtgørelse for varigt mén. Der skulle indhentes mere materiale til brug for vurderingen af, om A var berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og eventuel erstatning for tab af erhvervsevne. Dette ville Patienterstatningen vende tilbage til, når materialet var modtaget.

A’s advokat klagede den 10. maj 2011 til Ankenævnet for Patienterstatningen over Patienterstatningens afgørelse af 7. marts 2011 og anførte i klagen bl.a., at patientskaden var den mest tungtvejende grund til, at A havde fået indsat en knæprotese og været sygemeldt med tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra juni 2009 frem til dato.

Ankenævnet for Patienterstatningen traf afgørelse den 30. januar 2012. Ankenævnet ændrede Patienterstatningens afgørelse af 11. marts 2009, således at A ikke fandtes at være påført en erstatningsberettigende skade. Patienterstatningens efterfølgende afgørelser af 19. juli 2010 og 8. december 2010 om fastsættelse af erstatning og godtgørelse blev endvidere op-