tilbagesøgning af det udbetalte beløb. B henviste også til, at Region Syddanmark ikke havde taget forbehold om tilbagesøgning ved udbetalingen, som hun modtog i god tro. Da hun blev mødt af kravet om tilbagebetaling, havde hun brugt erstatningen, dels til betaling af gæld, dels på familien, og tilbagebetalingskravet var en stor belastning i forhold til hendes økonomi. Regionen var derfor efter de almindelige civilretlige regler om tilbagesøgning (condictio indebiti) nærmest til at bære risikoen for, at udbetalingen i sin tid var sket med rette. For landsret og Højesteret frafaldt hun som nævnt sin indsigelse mod kravet om tilbagebetaling af de 34.194,89 kr., som var udbetalt i henhold til den sidste afgørelse fra Patienterstatningen, som hun selv påklagede til Patientforsikringsankenævnet.

C anførte til støtte for sin frifindelsespåstand i første række, at Region Syddanmark efter bestemmelsen om udstykning af erstatningskrav i erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., var afskåret fra at kræve tilbagebetaling. I anden række anførte hun, at regionen var afskåret fra at kræve tilbagebetaling som følge af reglerne om tilbagesøgning (condictio indebiti). Hun henviste i den forbindelse navnlig til, at hun var i god tro på udbetalingstidspunktet, at regionen ikke havde taget forbehold om tilbagesøgning, og at det burde være regionen og ikke hun, som bar risikoen for, at Patienterstatningen ikke foretog en korrekt vurdering af hendes sag.

Region Syddanmark gjorde i begge sager gældende, at patienterne i kraft af klagevejledningerne var fuldt ud bekendt med risikoen for, at den fulde erstatning skulle betales tilbage. B og C havde derfor ikke haft nogen berettiget forventning om at kunne beholde den allerede udbetalte erstatning, når de klagede til Ankenævnet for Patienterstatningen. Regionen pegede i den forbindelse også på, at regionen (efter de dagældende regler) var forpligtet til at udbetale patienterstatningen inden for 1 måned efter Patienterstatningens afgørelse, dvs. inden klagefristen på 3 måneder – og altså uafhængigt af, om afgørelsen blev påklaget. Endelig henviste regionen til sundhedsministerens svar af 6. april 2007 (omtalt ovenfor i afsnit 4), hvorefter der ikke er nogen lovhjemmel til at undlade at rejse krav om tilbagebetaling. Særligt i forhold til C bestred regionen, at erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., fandt anvendelse.

Region Syddanmark fik medhold i begge byretter og i Vestre Landsret.

I sagen om B’s blodtryk lagde landsretten vægt på, at regionen var forpligtet til at udbetale de erstatningsbeløb, som var fastsat af Patienterstatningen, før klagefristen udløb. Landsretten fandt, at det fulgte forud-