Generelt betragtes teknologien dog som et gode, der kan bidrage til produktudvikling og innovation samt til større velfærd i det hele taget, og som det derfor både kommercielt og samfundsmæssigt er ønskeligt at skabe grobund for at frembringe og beskytte. Dette gælder ikke mindst i et land som Danmark, der har mange videnstunge virksomheder, og som samtidig er et af de mest digitaliserede og nethandlende lande i verden.
Man har derfor måttet gøre sig stadig mere intensiverede overvejelser om, hvorledes man bedst kan skabe en incitamentsstruktur til understøtning af nye frembringelser inden for denne teknologi, og særlig interesse knytter sig her til udformningen af den beskyttelse, som tilbydes i form af en lovbestemt eneret til udnyttelse af nye it-fænomener, dvs. en immaterialrettighed – eller som det nu om dage under indtryk af engelsk sprogbrug ofte benævnes: Intellectual Property (forkortet »IP«).
Det er denne konstellation, som her behandles under overskriften »IT-IP«.
Fra en spæd start i 1960’erne, hvor den nye teknologi – som dengang var meget ny – vistnok for første gang blev introduceret i dansk retslitteratur af Mogens Koktvedgaard i hans artikel om »elektronretten« i Juristen 1968, s. 157 ff., er de mangfoldige emner, som i dag rummes i paraplydisciplinen »it-ret« (tidligere »edb-ret«), blevet bredt ud i senere dansk retslitteratur – efterhånden godt hjulpet på vej af en ikke helt lille portion EU-retsakter på området. I 1987 udkom Jacob Nørager-Nielsens bog »Edb-kontrakter«, som beskrev privatretlige problemer omkring edb-overdragelser, og 1989 udkom Mads Bryde Andersens afhandling om »Edb og Ansvar«, der handlede om den erstatningsretlige regulering af anvendelsen af edb-systemer.
I 1989 udkom også Per Håkon Schmidts afhandling om »Teknologi og Immaterialret«, som behandlede den patent- og ophavsretlige beskyttelse af navnlig edb-programmer og micro-chips. Senere har Thomas Riis i »Immaterialret og IT« fra 2001 sat fokus på informationsteknologien forskellige immaterialretlige forgreninger, og Mads Bryde Andersen har i værket »IT-retten«, hvis 2. udgave er fra 2005, behandlet it-retten i en bredere kontekst omfattende såvel dens immaterialretlige som dens kontraktretlige beskyttelse. Senest har Henrik Udsen i sin »IT-RET«, 3. udgave 2016, givet en samlet fremstilling af it-rettens immaterialretlige, persondataretlige, e-handelsretlige og kontraktretlige sider.
Beslægtet hermed er endvidere, hvad nogen har benævnt »Internetretten«, jf. bogen af samme navn redigeret af Jan Trzaskowski og udgivet i 3. udgave i 2017. Heri samles en række retsområder af særlig relevans for internettet, hvilket uundgåeligt også inkluderer it-retlige problemstillinger af ovennævnte slags.