Ved bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 blev reglerne revideret. Et omdrejningspunkt var indførelse af det ikke definerede begreb »det videnskabelige produkt«. Udvalgets kompetence forudsatte herefter, at det videnskabelige produkt, klagen angik, var offentliggjort i Danmark (§ 1, stk. 4, nr. 1) udarbejdet under indklagedes ansættelse eller erhvervsvirksomhed i Danmark (nr. 2), at der var søgt eller modtaget støtte fra danske offentlige myndigheder til udarbejdelsen (nr. 3), eller at sagen i øvrigt havde sin nærmeste tilknytning til Danmark (nr. 4). Der var endvidere krav om, at indklagede var »videnskabeligt uddannet inden for det forskningsområde, som det videnskabelige produkt, der klages over, vedrører«. Videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi kunne dog behandles, hvis »den private virksomhed eller lignende har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller 1266 ønsker at medvirke til sagens oplysning«.

Hvor tidligere enhver kunne klage, blev der i § 4, stk. 1, stillet krav om, at klager var »part efter forvaltningsloven«. Uden for tilfælde af plagiering og lignende kunne dette krav være vanskeligt at opfylde, da klagere typisk vil savne en væsentlig, individuel interesse i sagen. De vil kun være anmeldere. Bestemmelsen blev dog opblødt af en mulighed for, at udvalgene »i begrænset omfang« uden klage kunne behandle sager, der var af samfundsmæssig interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor der forelå en begrundet formodning om uredelighed. Der var fortsat mulighed for at indgive anmodning om renselse for påstande – også anonyme og kildebeskyttede – om uredelighed.

Kravet til partsstatus medførte afvisning af adskillige sager. 1267

Uredelighedsdefinition blev revideret til følgende (§ 2, stk. 1):

... en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater. Omfattet er herefter bl.a.: