sultater«. Loven indeholdt i forvejen som § 33 en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte »nærmere regler« for udvalgenes virke.

Sprogligt er bestemmelsen ikke ganske vellykket. Der burde have stået »forskning« i stedet for »forskningsmæssige resultater«, jf. at dette også lægger sig til »planlægning« og »gennemførelse«. Udtrykket »forskningsmæssige resultater« passer sprogligt kun sammen med »rapportering«.

Den vigtigste nyhed er imidlertid tilføjelsen af »andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis«. Det er ganske klart en retlig standard som andre god skik-regler, og kravet om, at bruddet skal være »alvorligt« giver ikke megen vejledning. Henset til den ødelæggende følge for pågældende forsker af et uredelighedsfund var det et uheldigt, for løst kriterium. Endvidere blev utilbørlighedskravet fjernet, ifølge bemærkningerne til lovforslaget bl.a., fordi »der i praksis har været tilfælde, hvor utilbørlighedskravet har været svært at håndtere«. Man må spørge sig, hvordan lovgiver kunne tro, at det bliver bedre med et alvorlighedskrav.

Det bemærkes endvidere i bemærkningerne, at »En yderligere detaljering af definitionen vil blive foretaget i bekendtgørelsen, som konsekvensændres i overensstemmelse med lovændringen, idet dog de eksempler, der i dag fremgår af bekendtgørelsen ... stort set forventes bibeholdt«.

Trods disse motivbemærkninger må det med den quasi-pønale karakter af uredelighedsreglerne forekomme ret klart, at der ikke ved bekendtgørelse kan ske nogen udvidelse – eller indskrænkning – af lovens uredelighedsbegreb.

Ved den nævnte lov nr. 552 af 17. juni 2008 blev den territoriale afgrænsning af UVVU-2's kompetence fastsat ved en ændring af § 31, stk. 1, til sager af betydning for 1) forskning udført i Danmark, 2) forskning udført af personer med ansættelse i Danmark, og 3) forskning udført med dansk offentlig støtte.

Ved bekendtgørelse nr. 1122 af 24. november 2008 blev der helt som bebudet i bemærkningerne til lovforslaget § 2 indsat en uredelighedsdefinition, der bestod af lovens med tilføjelse af en i forhold til 2005-bekendtgørelsen uændret 1268 oplistning af, hvad der »bl.a.« var omfattet. Der blev altså ikke tilføjet et eneste eksempel på, hvad der kunne være alvorligt brud på god praksis uden at være omfattet af det tidligere urede-