begrebsforståelse anført, at det dog er »vigtigt at fastslå, at den særligt skærpede vurdering af tilregnelseskravet, som navnlig Østre Landsrets dom har lagt vægt på [i Klarlund-sagen] ikke foreslås videreført«.
En betydelig udfordring i at indrette fremtidig praksis efter lovbemærkningerne er, at der næppe kan påvises en »sædvanlig forståelse« af begrebet grov uagtsomhed. Det varierer fra retsområde til retsområde, hvornår en uagtsomhed i en given regels forstand er »grov«. Julius Lassens legendariske definition 12831283. Haandbog i Obligationsretten, almindelig del, 1908 s. 209 f. af grov uagtsomhed som tilsidesættelse af den agtpågivenhed, som endog skødesløse personer plejer at udvise, er almindelig erkendt som givende helt utilstrækkelig vejledning. Se om begrebets retsområdeafhængighed navnlig Bo von Eyben, 33. Nordiske Juristmøde 1993, bilag 11.
Om en uagtsomhed kan karakteriseres som »grov«, beror bl.a. på de forventninger om agtpågivenhed, man med rimelighed kan stille til den konkrete aktør. Hvad der er simpel uagtsomhed hos en styrmandselev, kan være grov uagtsomhed hos en erfaren styrmand (og det kan også være grov uagtsomhed hos styrmanden, at skibsførelsen i en udfordrende situation er overladt til styrmandseleven). Vurderingen beror endvidere på situationens risikoprofil, hvilket omfatter såvel sandsynligheden for, at noget kan gå galt, som hvor galt det kan gå, hvis det går galt. Måske allervigtigst er det i praksis at skele kraftigt til retsvirkningerne af, at der statueres grov og ikke kun simpel uagtsomhed, ved at stille sig selv spørgsmålet: er det rimeligt, at den konkrete adfærd 12841284. Herunder undladelser. rammes af denne retsvirkning? Denne tilgang lægger op til, at der fortsat arbejdes med et ret snævert område for den grove uagtsomhed på dette retsområde, hvor et uredelighedsfund nærmest er en videnskabelig dødsdom.
UVVU-2's praksis har i visse 12851285. Men så afgjort ikke i Klarlund-sagen. sager været endog meget mild – nok også for mild – i vurderingen. I sag 1 i Årsberetningen for 2002 havde en udenlandsk gæsteforsker foretaget, hvad der må forekomme at være en ret massiv plagiering. Det blev da også statueret objektiv uredelighed, men UVVU-2 kunne ikke »afvise indklagedes påstand om, at overtrædelsen skyldtes ukendskab til de normer, der gælder for publicering af resultater i den vestlige videnskabelige tradition« og flyttede endda skyldfokus til værtsinstitutionen med en bemærkning om, at »overtrædelsen skyldtes manglende information om de normer, der gælder for publice-