kret sag opstår mistanke om uredelighed omfattet af nævnets kompetence, § 10, stk. 3.
Modtager en forskningsinstitution anmeldelse, skal den sikre sig, at den indeholder de fornødne oplysninger og i bekræftende fald »efter dialog med« nævnet udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, der skal oversendes til nævnet senest tre måneder efter modtagelsen af anmeldelsen, § 11.
Nævnet kan behandle sager af egen drift, hvis der er begrundet mistanke om uredelighed, § 12.
Nævnet kan efter § 12 afvise realitetsbehandling hvis 1) sagen falder uden for dets kompetence, 2) er åbenbart grundløs eller må formodes at føre til frifindelse, 3) omkostningerne ikke vil stå i rimeligt forhold til sagens betydning, eller 4) den har »meget lille tilknytning til Danmark«. Sådan afvisning skal efter § 13 »som udgangspunkt« ske senest tre måneder efter nævnets modtagelse af sagen. Det må følge af forvaltningsretlige synspunkter, at hvis det senere end dette konstateres, at en afvisningsbetingelse er til stede, og grundlaget herfor ikke forelå inden de tre måneder, må afvisning alligevel ske, uanset om grundlaget burde have foreligget tidligere. Dette gælder med sikkerhed efter nr. 1, og grundløs-delen af nr. 2. Vurderingen efter nr. 3 må ske på grundlag af de fremtidige, modsat allerede afholdte, omkostninger. Sagens tilknytning til Danmark må vist altid stå klart på et tidligt tidspunkt.
Efter § 15, stk. 1, skal realitetsbehandlede sager færdigbehandles på 12 måneder. Sagsbehandlingstiden kan dog forlænges, hvor der foreligger »særlige omstændigheder«. For at kunne realisere dette mål er det i forarbejderne, overensstemmende med Oddershede-udvalgets anbefalinger, forudsat, at den hidtidige praksis 12891289. Under 1998-bekendtgørelsen og 2008-bekendtgørelsen forudsatte klage ikke partsstatus, som det gjorde i mellemperioden under 2005-bekendtgørelsen. Trods kritikken fra ministeret i Lomborg-sagen blev praksis med at give anmeldere partsstatus genoptaget efter 2008-bekendtgørelsen. med at behandle klagere som parter, uanset at de forvaltningsretligt ikke er det, men kun anmeldere, ophører. Det er klart et fremskridt.
Efter § 17 kan nævnet oversende en sag til den relevante forskningsinstitution, hvis det vurderes, at en sag indeholder forhold om tvivlsom forskningspraksis, som ikke vurderes til at være uredelighed. Denne regel kan benyttes såvel til at udskille visse dele af en sag og oversende disse til en forskningsinstitution, som til at oversende hele sagen. Oversendelse af