I årene 1930-34 fremsatte statsminister Stauning tre gange Forslag til Lov om Rigets Flag i Folketinget. ¹³⁰²1302. Rigsdagstidende, 1930-31, 83de ordentlige Samling, tillæg A, sp. 2433, Rigsdagstidende, 1931-32, 84de ordentlige Samling, tillæg A, sp. 3301, og Rigsdagstidende, 1934-35, 87de ordentlige Samling, tillæg A, sp. 2083. Lovforslagene nåede imidlertid aldrig længere end til 1. behandling og efterfølgende udvalgsbehandling. Det er blevet anført, at årsagen hertil formentlig først og fremmest var indsigelser fra Færøerne. ¹³⁰³1303. Jf. herom Inge Adriansen, op.cit., s. 155. Loven skulle gælde hele det danske rige, og færingerne havde – så at sige som udslag af civil ulydighed – gennem en halv snes år anvendt eget flag. Med de to første lovforslag var der givet mulighed for, at Statsministeriet kunne tillade, at der inden for de enkelte amter kunne vises særlige, ikke uden for riget benyttede flag. Hovedparten af færingerne opfattede sig imidlertid ikke som boende i et dansk amt på linje med andre amter, men derimod som et folk, og til et folk hørte der eget flag. Samtidig blev der under Folketingets behandling af lovforslaget ytret kritik af, at færingerne med et sådant »amtsflag« kunne arbejde for separatisme. ¹³⁰⁴1304. Rigsdagstidende, 1931-32, 84de ordentlige Samling, 1st Behandling, sp. 1373-1377. I det tredje lovforslag var muligheden for et særligt færøsk »amtsflag« da også reelt fjernet, idet der kun blev stillet forslag om, at et amt kunne få lov til at anvende Dannebrog med et af Statsministeriet for vedkommende amt godkendt mærke. Som det hed i bemærkningerne til