delse af flagbekendtgørelsens flagningsforbud og det tilhørende straffebud i straffelovens § 110 c, stk. 1.
Den nævnte udvikling i beskyttelsen af den materielle ytringsfrihed har været påvirket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af menneskerettighedskonventionens artikel 10, der i modsætning til grundlovens § 77 indeholder en vidtgående beskyttelse af den materielle ytringsfrihed. Som følge af inkorporeringen af konventionen i dansk lov i 1992 har konventionen samme status som en almindelig dansk lov, men tillægges i kraft af fortolknings- og formodningsreglen og de synspunkter, der i så henseende lå bag inkorporeringen, en særlig vægt ved fortolkningen af andre danske lovbestemmelser. Også dette rokker ved fundamentet for flagbekendtgørelsens flagningsforbud.
Så vidt ses er der i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke nogen afgørelse, der direkte vedrører et generelt nationalt flagningsforbud som det, der følger af 1915-flagbekendtgørelsen. At flagning efter omstændighederne må betragtes som en ytring, der er omfattet af menneskerettighedskonventionens artikel 10, ligger imidlertid fast. 13151315. Jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 24. juli 2012 i sagen Fáber v. Hungary, sag nr. 40721/08. I sagen fandt domstolen, at en demonstrants flagning med et særligt historisk ungarsk flag var omfattet af artikel 10, og at det indgreb, som de ungarske myndigheder havde foretaget over for den flagende demonstrant (i form af anholdelse og efterfølgende bødestraf), da han ikke fulgte politiets ordre om at fjerne flaget eller flytte sig fra det pågældende sted, ikke opfyldte kravet om et »pressing sociale need« og således ikke efter artikel 10, stk. 2, var »necessary in a democratic society«. Domstolens dom af 11. oktober 2001 i sagen Rufi Osmani and Others vs. The Former Yogoslav Republic of Macedonia, sag nr. 50841/99, viser, at flagning kan give anledning til sådan uro og optøjer, at det er berettiget, at myndighederne skrider ind. En borgmester i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien lod flage med det albanske flag, hvilket bidrog til omfattende uro og optøjer med flere dræbte. Borgmesteren blev idømt fængselsstraf. Over for Menneskerettighedsdomstolen påberåbte han sig bl.a. artikel 10. Sagen blev afvist som »manifestly ill-founded«. De to sager er kort nævnt hos Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. udg., 2017, s. 119, 97, 1069, 1074 og 1087. Faber-sagen er endvidere nævnt i Tibetkommissionens beretning, 2017, side 381.
Når der ikke i Menneskerettighedsdomstolens praksis synes at foreligge nogen afgørelse, der direkte vedrører et nationalt flagningsforbud som det, der følger af 1915-flagbekendtgørelsen, hænger det formentlig sammen med, at et sådant generelt forbud mod flagning med fremmede nationers flag ikke kendes i ret mange lande. Allerede den gennemgang af