Ross delte Hans Kelsens opfattelse af, at retten er forankret i en grundnorm, men for Ross var grundnormen en som sædvaneret forudsat, konstituerende (og ikke indholdsbestemmende) norm, der etablerer statens højeste myndighed. 13611361. Ross: Dansk Statsforfatningsret (1966) s. 155f. Ross henførte denne grundnorm til en »politisk ideologi der er en forudsætning for systemet«. 13621362. Ross: Om ret og retfærdighed: en indførelse i den analytiske retsfilosofi (1953) s. 99. En ændring af systemet kan kun ske inden for systemets rammer, hvorfor en ændring af systemet kun kan finde sted på politisk, ideologisk niveau.
Da Ross afviste spørgsmålet om grundnormens og den politiske ideologis forankring i en højere norm, var der i retsvidenskaben heller ikke grundlag for at stille spørgsmålstegn ved eller drøfte rettens gyldighed. Det skyldes, at den positive rets faktiske efterlevelse for Ross var den eneste relevante genstand for retsdogmatisk forskning:
»Men det er da klart, at det i virkeligheden er effektiviteten der er kriteriet for, hvad der er positiv ret, og grundnormen har i virkeligheden kun den funktion, når vi ved, hvad der er positiv ret, at investere denne med den »gyldighed«, som den metafysiske tolkning af retsbevidstheden kræver, men ingen ved hvad er. Grundnormen er den urkilde, hvoraf gyldigheden vælder frem og forgrener sig ud i hele retssystemet. Man kunne forbigå dette som en overflødig, men skadelig konstruktion, om forholdet ikke var det, at den fører til at lukke øjnene for en nærmere analyse af effektivitetskriteriet.« 13631363. Ibid s. 85.
For Ross var grundnormen eller urkilden vel nærmest en almindelig og ubestemmelig retsbevidsthed eller samfundsopfattelse:
»Verifikationsopgaven består derfor i en påvisning af, at en regel omfattes af den almindelige retsbevidsthed. At sådanne regler også håndhæves af domstolene er for denne opfattelse noget afledt og sekundært, en normal følge af den almindelige retsbevidsthed, der er bestemmende også for domstolenes reaktioner.« 13641364. Ibid.
Ét kritikpunkt af Ross er, at han forankrede retten i en politisk ideologi, der udgør statens, grundlovens og rettens grundlag, men hvis indhold Ross ikke undersøgte. Ross måtte inden for sit retsfilosofiske system forankre grundnormen som sket i en ideologi, men Ross’ retsfilosofiske system kan efter sit eget indhold ikke gøre krav på gyldighed, idet en på-