Hvis det skulle tages for pålydende, ville det for den retsdogmatiske forskning betyde, at retsvidenskabsmanden ikke skulle foretage juridiske vurderinger, hvilket ikke hænger sammen med Ross’ egen forståelse af, at retsudøvelsen kan ikke er mekanisk. Med en omskrivning af Ross’ udsagn om retsudøvelsen kunne man om retsforskningen sige:
»Den positivistisk-mekaniske teori om retsvidenskaben giver ingen plads i retsvidenskaben for en vurderende og stillingtagende virksomhed fra forskerens side over for forskellige fortolkningsmuligheder. Forskeren er en automat. Hans funktion begrænser sig til den rent forstandsmæssigt-erkendende: at beskrive retsudøvelsen efter de foreliggende kendsgerninger. Dette billede stemmer ikke med virkeligheden.« 13681368. Se fodnote 44.
Ross retsfilosofi var tværtimod, som nævnt, baseret på en retsteori, hvorefter retten er en social praksis, der forankres i dommernes fælles ideologi:
»Normen er gældende, for så vidt den indgår i den ideologi der faktisk opleves, og som man kan kalde for retsbevidstheden. Disse oplevelser er psykiske kendsgerninger, og det er det egentlige realindhold af retsvidenskabelige påstande om gældende ret. Verifikationsopgaven består derfor i en påvisning af, at en regel omfattes af den almindelige retsbevidstshed. At sådanne regler også håndhæves af domstolene er for denne opfattelse noget afledt og sekundært, en normal følge af den almindelige retsbevidsthed, der er bestemmende også for dommerens reaktioner.« 13691369. Ibid s. 86.
At retsvidenskaben skulle gå ud på at påvise, at den almindelige retsbevidsthed omfatter en bestemt norm, der også som noget sekundært kan indgå som en psykologisk kendsgerning i en ubestemt dommerideologi, måtte komme som en stor overraskelse for den, der kendte retsvidenskabens praksis. Den juridiske afhandling, der følger denne fremgangsmåde, er næppe endnu skrevet.
Ross erkendte, at der sjældent kan fremsættes faste prognoser om dommeres fremtidige adfærd. Ikke desto mindre fastholdt han, at sandsynligheden for forskerens forudsigelseskraft var afgørende for bedømmelsen af sandheden af retsforskningens udsagn. 13701370. Ross: Om ret og retfærdighed: en indførelse i den analytiske retsfilosofi (1953) s. 58.
Ross måtte desuden erkende, at sondringen mellem retspolitik og retsdogmatik kun vanskeligt kan trækkes præcist: