af § 3, fordi arealet var tilplantet som led i forstmæssig drift. I forhold til enge er i forarbejderne forudsat, at engen ikke har været omlagt hyppigere end hvert 7. til 10. år. Er omlægning sket hyppigere, er engen ikke omfattet af § 3, jf. MAD 2017.324 Mfk, hvor lovliggørelsespåbud blev ophævet. For biologiske overdrev er i forarbejderne anført, at det ved administrationen vil blive lagt til grund, »at intensiv dyrkning skal være opgivet for mindst 30-50 år siden.« 13961396. I motiverne er yderligere anført: »Med de 30-50 år præciseres det, at der skal gå en lang årrække, før et område har udviklet sig til et overdrev i lovens forstand. Om det kræver 30 eller 50 år, før der i det konkrete tilfælde er udviklet et overdrev, vil afhænge af de lokale forhold. Kriteriet skal anvendes i en sammenhæng med kriterierne om jordbund og vegetation. Der bliver således ikke automatisk tale om et overdrev i lovens forstand, blot fordi et areal ligger udyrket hen/afgræsses i 30-50 år.« FT 2003-04 Lovforslag L 146. Uanset lovbemærkningerne fandt Natur- og Miljøklagenævnet i MAD 2013.1164 Nmk, at et areal, der kun havde ligget udyrket i 19-20 år, måtte anses for biologisk overdrev omfattet af § 3 med den begrundelse, at der alene var tale om et fortolkningsbidrag, som ikke udelukkede, at der undtagelsesvis kan udvikles overdrevsvegetation på lidt mindre end 30 år suppleret af en henvisning til Naturstyrelsens vejledning. 13971397. Fortolkningen er fastholdt i senere afgørelser, hvor det dog i mange tilfælde er afvist, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til af afkræfte formodningen om mindst 30-50, jf. senest MAD 2017.194 Mfk og MAD 2017.355 Mfk. Begrundelsen er ikke overbevisende, men illustrerer, hvordan lovbemærkninger i klagenævnets praksis til tider tillægges mindre vægt end Naturstyrelsens vejledninger.
Herudover er tidsfaktoren afgørende, hvilket hænger sammen med, at naturtyper er dynamiske og over tid ændrer udstrækning og karakter også uden direkte menneskelig indgriben. Dette betyder, at en § 3-beskyttet lokalitet med fx hede eller mose territorialt kan brede sig, blive reduceret eller helt forsvinde, uden at forbuddet i § 3 er overtrådt. Hvis lokaliteten med eller uden menneskelig indgriben er blevet reduceret til under 2.500 m2, uden at § 3 er overtrådt, bortfalder forbuddet i § 3. Omvendt kan en mindre biotop vokse i udstrækning, så den bliver omfattet af § 3, ligesom der med eller uden menneskelig indgriben kan opstå § 3 beskyttede biotoper på nye lokaliteter, og bestående naturtyper kan vokse ind i en ny beskyttet tilstand, som det fx var tilfældet i MAD 2015.114 Nmk, hvor nævnet lagde til grund, at der som følge af kommunens manglende vedligeholdelse af vandløb var indtrådt en ny § 3 beskyttet tilstand, hvorfor