gennemførelse af regulativfastsat vedligeholdelse krævede dispensation fra § 3.

Tidsfaktoren har dermed både betydning for, om lokaliteten er omfattet af § 3, og for hvilken tilstand der er beskyttet mod tilstandsændringer, da forbuddet i § 3 ikke afhænger af en myndighedsbeslutning, men derimod alene afhænger af de faktiske forhold på det pågældende tidspunkt. ¹³⁹⁸1398. Kommunerne gennemfører ganske vist registrering af naturtyper omfattet af § 3, men denne er kun vejledende og har ikke karakter af en afgørelse. Se hertil Koester: Naturbeskyttelseslovskommentaren, 2009, s. 178 ff, Pagh: Fast ejendom – regulering og køb, 2017, s. 423 f og Revsbech & Puggaard: Lærebog i miljøret, 2008, s. 320. I MAD 2017.336 Mfk er det dog antaget, at kommunens registrering af lokalitet som omfattet af § 3 kræver partshøring efter forvaltningslovens § 3, og i MAD 2017.345 Mfk blev kommunes registrering af vandhul som omfattet af § 3 ophævet som ugyldig med henvisning til utilstrækkelig oplysning af sagen. De sidstnævnte afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, må logisk føre til, at ejeren først er bundet, når ejeren er underrettet om registreringen. Dette er et brud med hidtidig praksis, hvor manglende underretning af ejer om § 3 registrering ikke er tillagt betydning for, om § 3 var overtrådt. Se fx MAD 2005.1596 Ø og MAD 2008.486 Nkn, hvor ejer blev påbudt at fjerne sommerhus, selv om det var opført i henhold til byggetilladelse.

Om en lokalitet på et givet tidspunkt er omfattet af § 3, beror primært på biologiske kriterier, dvs. om der på lokaliteten findes en flora og fauna kendetegnende for den pågældende naturtype. Hvis kommunen vil registrere lokaliteten som omfattet af § 3, skal det baseres på konkrete markstudier, jf. MAD 2017.345 Mfk, hvor § 3-registrering af vandhul blev ophævet, fordi kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkelig. Samme krav til sagens oplysning stilles ikke i sager om fysisk lovliggørelse, hvor myndigheden mener, at der tidligere har været en beskyttet naturtype, hvor tidligere tilstedeværelsen af beskyttede naturtyper i stedet ofte afgøres på grundlag af ældre luftfotos suppleret af myndighedernes eventuel tidligere registrering af beskyttede naturtyper, uden at det er tillagt betydning om ejeren blev underrettet om registreringen, jf. fx U 2011.1241 H.

’Naturlige’ søer omfatter også menneskeskabte søer. Det afgørende er ifølge forarbejderne, om der er opstået et naturligt dyre- og planteliv, hvilket i praksis bestemmes ved, at biologer undersøger, om der i søen forefindes fauna og flora, som biologerne vil betegne naturlig. Hvis søens fortsatte eksistens er afhængig af fortsat tilførsel af spildevand, er søen dog ikke omfattet af § 3, jf. U 1992.678 V, og efter MAD 2016.470 V påhvi-