Selv om § 74 kan opfattes som en regel om objektivt grundejeransvar (og brugeransvar), er dette næppe reglens meningsindhold. Hvis ukendte hærværksmænd fylder en § 3-sø op med byggeaffald, vil ejeren således næppe kunne pålægges at fjerne affaldet. 14051405. Se tilsvarende Koester: Naturbeskyttelseslovskommentaren, 2009, s. 1235. Ejerens pligt til at lovliggøre ulovlige forhold, der er forvoldt af tredjemænd, må således forudsætte, at ejeren har givet tredjemand adgang, jf. i samme retning MAD 2016.153 Ø vedrørende den tilsvarende regel i museumsloven og MAD 2016.343 Nmk, hvor tiltrådt, at ny ejer kunne forpligtes til fjerne naboens ulovlige opfyldning af § 3 beskyttet mose, mens tidligere ejer havde ejendommen, da naboens ulovlige opfyldning var sket i forståelse med tidligere ejer.
Dette besvarer imidlertid ikke fuldt ud, om § 74 er udtryk for en objektiv ansvarsnorm, der gælder uden hensyn til subjektiv tilregnelse. Holder man sig til kontekst og forarbejder, er der ingen støtte til, at § 74 er udtryk for et objektivt ansvar. Efter § 74, stk. 2 og 3, er retsvirkningen af ejers manglende lovliggørelse af ulovlige forhold, at der kan påbydes lovliggørelse, men dette kan normalt først tvangshåndhæves, når påbuddet er stadfæstet ved dom.
Ejers og brugers pligt til lovliggørelse efter § 74 er således koblet sammen med strafferetlig håndhævelse, hvilket har været gældende siden naturfredningsloven fra 1937, 14061406. Naturbeskyttelseslovens § 74 er hentet fra naturfredningslovens § 67 (der dog alene havde ejer som pligtsubjekt), som er hentet fra § 40 i naturfredningsloven fra 1937. hvor overtrædelse af loven var begrænset til overtrædelse af tinglyste fredningsbestemmelser og byggeri mv. inden for rimeligt velafgrænsede arealer. Der var således rimelig klarhed om, hvilke foranstaltninger der var ulovlige, hvorfor ejer vanskeligt kunne hævde at være i god tro, jf. fx U 1962.901 V, hvor påbudt fjernelse af garage inden for strandbeskyttelseslinjen med henvisning til tinglyst deklaration, mens overtrædelse af offentlig adgang blev afvist med usikkerhed om status af grusvej.
Forarbejder og kontekst kan således tyde på, at ejers pligt til lovliggørelse efter § 74 er betinget af, at der er grundlag for strafansvar, hvilket som minimum forudsætter, at selve overtrædelsen af § 3 er begået ved simpel uagtsomhed, så en ny ejers hæftelse efter § 74 er betinget af påbud, da et sådant påbud vil bringe ny ejer i ond tro.