når reglen omfatter hverdagsaktiviteter (fx færdselsloven og jordforureningslovens § 48).
Udstrækkes ansvaret som i § 74 til også at omfatte den tidligere ejers ulovlige handlinger, indeholder den nye ejers valgmulighed to elementer, nemlig købers i så fald udvidede undersøgelsespligt og købers mulighed for at fastsætte vilkår i købsaftalen. Såfremt den nye ejers succession i tidligere ejers ansvar er begrænset til simpel uagtsomhed, således at det enten forudsætter, at den tidligere ejer har overtrådt § 3 uagtsomt, eller at den nye ejer burde vide, at den tidligere ejer havde overtrådt § 3, giver § 74 efter min opfattelse ikke anledning til betænkeligheder, om end hæftelsen er vidtgående.
Hvis successionsreglen i § 74 derimod udstrækkes til at omfatte den tidligere ejers ikke uagtsomme overtrædelser af § 3, som den nye ejer ikke burde kende, mener jeg, at pligtsubjektets valgmulighed bliver for illusorisk.
Det anførte udelukker naturligvis ikke, at lovgiver for overtrædelser af § 3 kan fastsætte et ubetinget eller objektivt krav om lovliggørelse uden hensyn til subjektive forhold. Men betragtningerne begrunder, at dette må kræve klare holdepunkter i loven og dens forarbejder henset til ansvarets meget indgribende virkning i borgernes frihed og ejendom. 14081408. Se Bryde Andersen. Edb & ansvar, 1988, s. 206.
Sådanne holdepunkter foreligger ikke i naturbeskyttelsesloven og dens forarbejder. Tværtimod kan anføres, at den strafferetlige sanktionering af overtrædelser af forbuddet i § 3 forudsætter simpel uagtsomhed, idet naturbeskyttelsesloven ikke indeholder regler om objektivt ansvar. Spørgsmålet er herefter, om den subjektive betingelse kan løses ved, at kommunen meddeler påbud til ejeren om fysisk lovliggørelse efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, da ejeren herefter nødvendigvis vil være i ond tro om det ulovlige forhold. Spørgsmålet er med andre ord, om et forhold kan blive ulovligt, fordi myndigheden opdager forholdet, hvis det må lægges til grund, at der ikke forelå uagtsomhed, da overtrædelsen oprindeligt skete.
Drages analog til miljøbeskyttelseslovens § 69 om den ansvarliges pligt til at lovliggøre ulovlige forhold, er § 69 sammen med miljøbeskyttelseslovens § 19 om tilladelse til at forurene jord og grundvand udlagt på den måde, at forureneren kun kan påbydes at fjerne en forurening, hvis forureneren har forvold forureningen culpøst, jf. U 2006.1531 H. Er denne be-