udgivet i løbet af 1900-tallet og foretage rettighedsklarering i forhold til tusinder af arvinger, virker derfor ikke som en langtidsholdbar løsning. Forfatterorganisationerne har den forventning, at der i fremtiden vil være brug for Copydan-aftaler, som sikrer forfatterne en substantiel betaling. Men indtil videre er de altså ikke lavet endnu.

Heller ikke inden for bibliotekssektoren er der kommet særligt gang i bog-digitaliseringen. Der er ganske vist lavet forskellige Copydan-aftaler om digitalisering af diverse leksika og bøger mm. 96 Men Det Kongelige Bibliotek har indtil nu ikke været interesseret i at gennemføre bog-digitaliseringsprojekter i større stil. Problemet er bl.a., at biblioteket er under økonomisk pres pga. stadige krav om nedskæringer. Hertil kommer, at i hvert fald visse dele af bibliotekets ledelse nærer ideologisk begrundet modvilje mod digitaliseringsprojekter, der udløser betaling til »grådige rettighedshavere«, »griske arvinger« o.l. Denne opfattelse har nationalbibliotekschef Pernille Drost tilkendegivet åbent ved flere lejligheder, herunder under foredragsarrangementer i UBVA og Dansk Selskab for Ophavsret. Opfattelsen deles utvivlsomt i store dele af bibliotekssektoren.