sosu-assistent. 102 Den påvirkning af levestandarden, som det medfører, berører ikke bare dem selv, men i vidt omfang også deres familier.

For forfatterorganisationerne er det derfor centralt at holde fast i, at aftalelicenser koster penge. Det gælder ikke mindst Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Dramatikere, DJBFA og DPA, fordi deres medlemmer ofte er fuldtidsforfattere. Fra biblioteksside har der somme tider været fremsat ønsker om, at Copydan Tekst & Node skulle meddele aftalelicenser gratis, hvis der var tale om kulturelt berigende projekter, og hvis forfatterne var døde. Som nationalbibliotekschefen udtrykker det, ender en eventuel betaling jo bare i lommerne på grådige arvinger. Forslag af den art vinder ikke, og vil aldrig vinde, gehør hos forfatterorganisationerne. En organisation, hvis medlemmer tjener 100.000 kr. pr. år før skat i gode år, forærer ikke rettigheder væk. Og over for argumentet om, at der kun er arvinger tilbage, kan det modargument fremføres, at det fald i levestandard, som det medfører at være fuldtidsforfatter, i vidt omfang påvirker forfatternes familier og i et vist omfang også deres arvinger. Det synspunkt er givetvis udtryk for en barsk realitet i ikke så få tilfælde. Om man er rig eller fattig, er i vidt omfang miljøbestemt. Både rigdom og fattigdom er noget, der tit nedarves fra generation til generation. Ovenstående er som sagt primært relevant for de organisationer, hvor medlemmerne tit er fuldtidsforfattere. For Akademikerne/UBVA og Dansk Journalistforbund, derimod, er argumentationen mindre tungtvejende, fordi medlemmerne typisk er lønmodtagere på fast arbejde. Også for os er det dog principielt at fastholde, at ophavsrettigheder er værdifulde aktiver, som skal koste noget. Vi skal varetage medlemmernes interesser i ophavsretlige spørgsmål. Det gør vi ikke ved at forære deres rettigheder væk.

Det er derfor forfatterorganisationernes fælles holdning, at aftalelicenser ikke er gratis, heller ikke i forhold til Projekt Jurabog. UBVA har